Frivillig Fredag i gågaden Hadsund
Den 29. september fejres de frivillige i Hadsund fra kl. 16.00.
Der stilles boder op i gågaden og de frivillige fortæller om hvad de går og laver, hvad frivillighed gør for dem og måske også lidt om, hvad de har brug for af frivillige.
Frivilligcenteret har igen gjort klar til den årlige fejring af frivillige, hvor det i år afvikles i Hadsund.
-Frivillige, om det er foreninger eller grupper er ligegyldigt. Alle er velkommen, og får en stor mulighed for at komme i dialog med borger og politikere, fortæller leder af Frivilligcenteret Tommy Sørensen og fortsætter:
-Og borgerne får en mulighed for at se, hvilke muligheder der er for at få det gode indhold i deres fritid.
Igen i år er det et samarbejde med kommunens politiske udvalg for Sundhed og Omsorg, hvor der er sørget for præsentation af frivillige fra kl. 16.00 på gågaden i Hadsund, og fællesspisning senere for frivillige – i en tak fordi de er der.
Sundhed og Omsorg vil også være på gaden og er klar til dialogen om det at være frivillig.
-Det er ikke alle, der tænker over den tid andre bruger, for at vi alle kan nye de mange fornøjelser, der er i tilbud fra den frivillige verden, lyder det fra Tommy og derfor opfordrer han til, at alle kommer forbi og siger tak, og skulle der være lyst til at medvirke som frivillig, er der rig mulighed for at spørge ind – og er det ikke nok, er Frivilligcenteret klar med hjælp til at finde den rigtige aktivitet.
Foreningerne kan her bruge Frivilligjob, som ligger på Frivilligcenterets hjemmeside, til at finde sammen mellem foreninger og frivillige. Derudover er Frivilligcenteret klar til at hjælpe nye initiativer i gang, såfremt noget mangler.
Frivillig Fredag er en landsdækkende aktivitet i fejring af frivillige, hvor tema i år er Frivillig fordi. Et tema der ligger godt i linje med Frivilligcenterets indsats for at få fortællingerne ud om de mange frivillige og det de brænder for.
På Frivilligcenterets hjemmeside ligger der en stak artikler om frivillige og deres aktiviteter, bragt i pressen, både som inspiration og hyldest til, at nogen gør noget for andre.
Det kan du læse mere om her https://fcmf.dk/frivillig-det-er-os
Sørg for din forening, eller frivillige aktivitet er med og medvirk til at få sat frivilligheden i centrum, samtidig med der siges tak for din indsats med fællesspisning i Kulturcenteret efter turen på gaden.
Tilmelding kan ske via www.fcmf.dk/frivilligfredag og det er gratis at deltage i, hvor Frivilligcenteret samtidig tilbyder en række støtte til jer som tak, fordi I er der.
På forsiden af Frivilligcentrets hjemmeside www.fcmf.dk fortæller Lea lidt om Frivillig Fredag, sammen med de oplevelser, en frivillig havde af at deltage sidste år.
-Frivilligcenteret ser frem til at være sammen med de mange frivillige, og andre der kigger forbi, slutter Tommy Sørensen.