ForsideHobroGalleri Amadusa støtter unge dartspillere med donation til sommerskole

Galleri Amadusa støtter unge dartspillere med donation til sommerskole

- Annonce -

Galleri Amadusa støtter unge dartspillere med donation til sommerskole

Galleri Amadusa og ejer Jesper Norup har doneret 3.200 kroner til Mariagerfjord Dartklubs juniorhold. Pengene skal bruges til at understøtte klubbens aktiviteter, herunder sommerens dartskole i Billund.

”Jeg har selv spillet dart på diverse pubs i England og på værtshuse i Danmark. Spillet har udviklet sig meget, og især de omgivelser, hvor sporten dyrkes i dag, er imponerende. Mariagerfjord Dartklub har fantastiske lokaler i Hobro og en ildsjæl som Heidi, der med sin energi og engagement tiltrækker flere og flere unge til træningerne. Det er imponerende at se, hvordan hun tager sig af de unge spillere. At kunne støtte den voksende sport blandt de unge i byen gør os stolte,” fortæller Jesper Norup.

Han tilføjer, at donationen på 3.200 kroner giver mulighed for, at to unge kan deltage i dartskolen i Billund, at fire kan deltage til halv pris, eller at endnu flere kan få tilskud til oplevelsen sammen med andre unge med interesse for dartsporten.

Juniorspillere klar til nye mål
Heidi Lirene Pedersen, træner for Mariagerfjord Dartklubs juniorhold, er taknemmelig for den økonomiske støtte. Hun forklarer: ”Mit juniorhold vokser, og vi har nu 10 aktive spillere, der virkelig brænder for sporten. I år har vi tilmeldt 8 spillere til den landsdækkende turnering, som starter i Vordingborg til marts og senere fortsætter i Hirtshals, Hvidovre og slutter i Skive til oktober. Det er fantastisk, at vi som klub kan stille så mange deltagere, når der på landsplan er 43 tilmeldte.”

Sommerskolen i Billund bliver et vigtigt højdepunkt for de unge spillere.
”Udover turneringen er mange af spillerne interesserede i at deltage i sommerskolen i Billund. Her får de intensiv træning og socialt samvær med andre unge, der deler deres passion for sporten. Vi er dybt taknemmelige for Jespers støtte, som gør det muligt at sende flere af de unge afsted,” lyder det fra Heidi.

Nye aktiviteter og mulighed for deltagelse
Uge 7 byder på ekstra aktiviteter i klubben.
”Onsdag i uge 7 afholder jeg et træningsstævne, og torsdag har vi ‘Aktiv Ferie’, hvor der allerede er 9 tilmeldte, herunder 5 nye spillere. Vi forventer, at endnu flere melder sig til. Der er stadig ledige pladser, og vi tager med glæde imod nye spillere,” fortæller Heidi og fortsætter:

”Hvis man ønsker at støtte klubbens tur til sommerskolen, kan man stadig nå det. Det er bare at skrive til mig.”

Galleri Amadusa’s donation er et vigtigt skridt mod at udvikle dartsporten blandt de unge i Mariagerfjord og giver dem mulighed for at vokse både sportsligt og socialt.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler