ForsideHobroGamle og nye skydevåben strømmer ind til politiet i Hobro

Gamle og nye skydevåben strømmer ind til politiet i Hobro

- Annonce -

Gamle og nye skydevåben strømmer ind til politiet i Hobro

Siden fredag den 1. november har borgere i hele Danmark haft mulighed for at aflevere deres ulovlige våben til politiet uden at risikere straf.

Politikommissær Lars Rosenvinge fra Himmerlands Politi i Hobro fortæller her til morgen, at man på Hobro Politistation oplevede en stille start på måneden. Men torsdag og fredag i sidste uge blev der travlt. Samlet set fik de i sidste uge indleveret 73 skydevåben og 8 indtil videre i denne uge. Af sværd og knive blev der indleveret 12 i sidste uge og yderligere 3 i denne uge.

”Derudover er der kommet 4 granater og en form for sprængstof, som heldigvis ikke blev indleveret direkte på vores station, men på den helt rigtige måde, hvor borgeren tog kontakt til tlf. 114. Herefter kontaktede vi EOD, som kom ud og hentede effekterne, da de angiveligt var farlige,” oplyser Lars Rosenvinge. “Der er også blevet afleveret en stor mængde ammunition.”

“Ud af alle de her våben er der lagt 5 geværer og 4 pistoler til side, som er af ældre dato og måske kan have interesse for museer. Blandt andet er der en gammel Remington og nogle pistoler, som muligvis stammer helt tilbage fra 1800-tallet,” fortæller Lars Rosenvinge.

LÆS OGSÅ: 31-årig kørte bil trods frakendt kørekort

I hele november kan borgerne anonymt indlevere ulovlige våben til politiet uden at blive sigtet for ulovlig våbenbesiddelse – en såkaldt frit lejde-aktion.

“Vi er glade for, at borgerne har taget godt imod tilbuddet og afleveret våben til os. Vores mål er at få så mange ulovlige våben som muligt væk fra gaden for at øge alles sikkerhed. Vi håber, at mange flere vil benytte sig af den sjældne mulighed, som frit lejde-ordningen tilbyder. Vi er i hvert fald klar til at tage imod mange flere våben,” siger Lars Rosenvinge.

Himmerlands Politi tager kun imod våben på politistationen i Hobro, men man kan også aflevere på Aalborg Politistation inden for den almindelige åbningstid. Man kan ikke aflevere våben på stationen i Aars. Våbnene må af sikkerhedsmæssige årsager ikke stilles uden for politistationerne, men skal afleveres i borgerekspeditionen. Dette kan gøres helt anonymt.

Hvis man er i besiddelse af særligt farlige genstande – fx granater og eksplosiver – skal de ikke transporteres til politiet, da det er for risikabelt. Borgerne skal kontakte politiet på telefon 1-1-4, som sørger for afhentning. Afleveringen sker fortsat anonymt og straffrit.

LÆS OGSÅ: Har du registreret dine overvågningskameraer i Politiets Kameraregister?

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler