Gentager sidste års succes – Loppemarked hos Odd Fellow
Lørdag den 18. marts gentager søsterloge nr. 47 Nordlyset succesen fra sidste år, og afholder loppemarked i Odd Fellow loge-bygningen på Smedevej 25 i Hobro. Dørene åbnes kl. 11 og lukker kl. 15.
På loppemarkedet vil der være mange salgsstande, tombola med fine gevinster og cáfe med hjemmebag.
Der er gratis adgang og alle er meget velkommen.
Overskuddet fra loppemarkedet går ubeskåret til humanitær hjælp i Mariagerfjord. Sidst år gik overskuddet til hjælp til sorgramte børn og unge i Hobro og Omegn.
– Vi håber, at rigtig mange får tid og lyst til at lægge vejen forbi Smedevej 25 i Hobro d. 18 marts, lyder det fra Nordlyset.