Anvendelse af fondsmidler til bygningsbevaring i Mariager
Mariagerfjord Kommune modtog 24. oktober 2024 en anmodning fra ‘Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Mariager’ om at godkende fondsbestyrelsens forslag til anvendelse af den frigivne fondskapital i anledning af fondens planlagte opløsning. Anmodningen behandles i Mariagerfjord Byråd på møde den 28. november 2024.
Det fremgår af § 8 i fondens vedtægter, at Byrådet i Mariagerfjord Kommune skal godkende fondsbestyrelsens forslag til anvendelsen af frie midler i tilfælde af frivillig opløsning.
Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller til Byrådet: At Byrådet beslutter, om forslaget fra Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Mariager skal imødekommes.
Sagsfremstilling
Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Mariager (Fonden) har i forbindelse med henvendelsen til kommunen fremsendt referat af fondsbestyrelsens beslutning om opløsning (bilag 1), gældende vedtægter (bilag 2), udskrift fra Civilstyrelsens hjemmeside (bilag 3) samt to artikler om Fonden (bilag 4).
Fonden oplyser blandt andet følgende i deres referat: “Det er derfor bestyrelsens ønske, at Fonden opløses og i stedet dannes en forening med samme formål som den nuværende § 2, i Fondens vedtægter.”
Fonden skal derfor have Byrådets godkendelse til, at den frigivne fondskapital overføres til den nye forening.
Staben for Byråd, Personale og Strategi skal gøre Byrådet opmærksomme på, at Fondens plan om opløsning indledningsvis kræver godkendelse fra fondsmyndigheden ved Civilstyrelsen. Fonden har oplyst, at de har indsendt en ansøgning til Civilstyrelsen.
Opnår Fonden ikke den nødvendige tilladelse til opløsning, er Byrådets beslutning i denne sag uden betydning, og Fonden kan ikke støtte ret på beslutningen.
Bilag:
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
LÆS OGSÅ: 57-årig bilist flygtede efter færdselsuheld i Hobro