Gråspurvene fra Hobro på hyggeligt besøg hos Øster Holmgaard
Gråspurvene, en gruppe for damer under Ældre Sagen Hobro, har haft to hyggelige udflugter til Landstedet Øster Holmgaard den 19. og 23. september. På begge ture deltog 40 damer, som fik en varm velkomst og en inspirerende oplevelse.
Øster Holmgaard er kendt for sin økologiske landbrugsdrift med dyrkning af grøntsager og dyrehold, som inkluderer får og alpakaer. Stedet rummer også et kreativt træværksted og keramikværksted, ligesom de har et græshold, der hjælper med græsslåning og havepleje i området. Besøgende kan desuden nyde en kop kaffe eller frokost i stedets hyggelige café.
“Vi fik fortalt om stedet af stedets leder, og medarbejdere viste os rundt i de forskellige afdelinger,” fortæller Birthe Hofmann fra Ældre Sagen Hobro. “Vi fik en fin frokost, som personalet i caféen havde lavet, og alle havde nogle dejlige timer derude.”
Øster Holmgaard er et levende sted, der kombinerer landbrug, håndværk og fællesskab, og besøget gav Gråspurvene et skønt indblik i livet på gården samt et par hyggeligege dage sammen.
LÆS OGSÅ: Vellykket Frivillig Fredag i Biecentret – Stor tak til de frivillige