ForsideHobroGratis Jazzfest på  Hobro Både- og Fiskerihavn vender tilbage i 2023

Gratis Jazzfest på  Hobro Både- og Fiskerihavn vender tilbage i 2023

- Annonce -

Gratis Jazzfest på  Hobro Både- og Fiskerihavn vender tilbage i 2023

Hobro Både- og Fiskerihavn inviterer igen i år til gratis Jazzfest fredag d. 9. juni kl. 16-22 

Hobro-Både og Fiskerihavn havde debut med deres Jazz-fest sidste år og oplevede heldigvis at byens borgere tog rigtig godt imod det nye initiativ. 

En masse glade mennesker slog vejen forbi og nød deres fredagsøl til de stemningsfyldte jazztoner og sågar valgte en vejfest at flytte deres videre festivitas til havnens hyggelige omgivelser. 

Arbejdsgruppen bag Jazzfest på Hobro Både- og Fiskerihavn vil derfor gerne gentage succesen og har i den forbindelse søgt og fået økonomisk støtte fra Sparekassen Danmark.

-Vi håber virkelig, at mange lokale jazzglade mennesker igen vil slå et smut forbi havnen og nyde musikken, udsigten, de kolde fadøl og de gode hotdogs fra vores lokale Danmarksmester; Dusinus Pølsevogn, fortæller Anette Larsen fra arbejdsgruppen og fortsætter:

-Omgivelserne med de røde fiskeskure og den fabelagtige udsigt passer fortrinligt til jazztoner, så vi har hyret både “Hede Hule Hot” og “De4maver” til at komme og spille for os og alle der har lyst til at komme.

Hobro Både- og Fiskerihavn Foto: Privat

-Koncerterne starter kl. 16, med de dygtige elever fra Mariagerfjord Talentklasse, der kommer og spiller og synger gode popnumre.

-Herefter rykker musikken over i Jazz genren, hvor det næste band er: ”Hede Hule Hot”, der er et orkester, der hylder dansk jazz og revyviser fra tiden før og under besættelsen. ”Hede Hule Hot” består af særdeles rutinerede og dygtige musikere, der virkelig forstår at nå langt ud over scenekanten. Her går ingen forgæves efter swing og fængende, frække sange!

-Aftenen sluttes af på festligste vis med ”de4maver”, der er 5 unge mænd fra Aarhus, der har dannet jazzbandet De4Maver, hvor de ofte stiller op på gader og stræder for at spille op til dans.

De4maver Foto: Privat

-For hvad gør man, når man er ung musiker, og man mangler penge til indskuddet på en lejlighed?

-Man spiller selvfølgelig op til dans og håber, at nogen vil betale for det. Og det er præcis, hvad det aarhusianske jazzband, De4Maver, har gjort med stor succes. De4Maver går, ifølge dem selv, altid op i godt humør og god stemning, når de stiller op med instrumenterne. 

Arrangementet er i år igen gratis og forventes færdigt kl. 22.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler