ForsideHadsundGrundlovsfesten 2025 i vive præstegårdshave: ”Åndelig oprustning i en oprustningstid”

Grundlovsfesten 2025 i vive præstegårdshave: ”Åndelig oprustning i en oprustningstid”

- Annonce -

Grundlovsfesten 2025 i vive præstegårdshave: ”Åndelig oprustning i en oprustningstid”

For 36. gang afholdes den traditionsrige grundlovsfest i Vive præstegårdshave, arrangeret af Vive-Hadsund pastorat i samarbejde med lokale foreninger. Festen finder sted i den historiske og stemningsfulde præstegårdshave og byder på et program med noget for både børn og voksne.

Dagen indledes med en koncert i Vive Kirke med fokus på fællesskab og håb i en tid præget af uro og krig. Den lokale duo Line og Anton Brink-Jensen optræder med kendte sange og salmer, der har til formål at skabe samhørighed og opmuntring.

Traditionen tro marcher Hadsund Skoleorkester gennem Vive bys flagallé og fortsætter ind i præstegårdshaven, hvor Dannebrog hejses under tonerne af ”Der er et yndigt land”. Efterfølgende giver orkestret koncert i haven.

Børneprogrammet byder igen i år på underholdning med den populære duo ”Kaptajn Rødskæg og Enøjede Nick”, som sender børnene ud på skattejagt og eventyr lige inden dagens grundlovstale.

Årets tema, ”Åndelig oprustning i en oprustningstid”, danner ramme om grundlovstalen, der holdes af Aalborg Stifts biskop, Thomas Reinholdt Rasmussen. Grundlovsdag markerer samtidig folkekirkens fødselsdag, og med sine 174 år spiller den fortsat en rolle i samfundet. Statsministeren har tidligere udtalt, at ”folkekirken må altid gerne fylde mere i samfundet” – en holdning, som biskoppen får lejlighed til at forholde sig til under talen.

Efter talen følger en musikalsk afslutning i haven med trioen Mr. Smoking, som optræder med ny kvindelig frontfigur, Miss Q. Publikum kan se frem til en energifyldt koncert med velkendte Smokie-hits samt populære numre fra Suzi Quatro. Repertoiret leveres med stor spilleglæde, flotte vokaler og akkompagnement på guitar, bas og percussion, krydret med fortællinger og anekdoter mellem numrene.

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen Foto: Lars Horn:Baghuset
Pressebillede: Mr. Smoking & Miss Q
Pressebillede: Duoen Line og Anton Brink-Jensen

Hvordan festdagen afsluttes af pastoratets præster, er endnu ikke afsløret – men der plejer ikke at mangle overraskelser.

Hele haven bliver traditionen tro omdannet til en hyggelig markedsplads med salg af is, pølser, fadøl, vand, kaffe og æbleskiver. Overskuddet går til støtte for de lokale foreninger i Vive.

To store hoppeborge er til fri afbenyttelse for børnene, og Folkekirkens Familiestøtte er til stede med en informationsstand for familier med behov for støtte i hverdagen.

Der vil være opsat borde og stole fra hele sognet, men gæster er også velkomne til at medbringe egne campingstole, borde eller tæpper til græsset – og sikre sig en god siddeplads i haven eller i kaffeteltet.

Der er gratis entré til arrangementet.

- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler