ForsideHadsundGule ærter og genvalg: Ældre Sagen Hadsunds årsmøde 2024

Gule ærter og genvalg: Ældre Sagen Hadsunds årsmøde 2024

- Annonce -

Gule ærter og genvalg: Ældre Sagen Hadsunds årsmøde 2024

Ældre Sagen Hadsund indbød den 16. marts til årsmøde med gule ærter og tilbehør, som foreningen var vært ved. 130 af foreningens 2.600 medlemmer var mødt op. 

Efter menuen var der årsmøde, hvor Kurt Krone blev valgt som dirigent. Mødet blev afholdt i henhold til vedtægterne, først med bestyrelsens beretning, derefter gennemgang af foreningsregnskab og lokalforeningens fremtidige virke. Derefter var der valg af bestyrelsesmedlemmer.

I beretningen kunne Per Roth fortælle, at der netto var tilgang af nye medlemmer på ca. 100 siden sidste år, og at regnskabet i 2023 viser et overskud på godt 27.000 kr., som i 2024 vil blive brugt på medlemsaktiviteter. Næsten 800 medlemmer modtager det elektroniske nyhedsbrev, og får dermed en reminder før alle arrangementer.

Ældre Sagen Hadsund har i 2023 fået eget lokale i ”Andelen” på Storegade i Hadsund. Her i starten er kontoret bemandet på tirsdage i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 12.00, hvor der bydes på en kop kaffe. Kontoret er beregnet til, at man i fremtiden kan holde møder med dem, der ønsker at få hjælp. Der kan hjælpes med socialhumanitære opgaver og med at tilmelde sig forskellige aktiviteter og arrangementer.

Alle valg til bestyrelsen var genvalg. Knud Knudsen, Lilli Harboe, Kurt Kjær og Per Roth. Der var også genvalg til suppleanterne Inger Toft, Charlotte Thulstrup og Helle Heilskov.

Ældre Sagens bestyrelse i Hadsund består herefter af: Per Roth som formand, Lilli Harbo og Bente Worup Olesen som næstformænd, Jytte Pedersen som kasserer Hanne Pedersen, Knud Knudsen, Kurt Kjær, samt suppleanterne Inger Toft og Helle Heilskov og Charlotte Thulstrup.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler