ForsideHadsundHadsund Byforum vil sætte byen på landkortet med Street Art Festival

Hadsund Byforum vil sætte byen på landkortet med Street Art Festival

- Annonce -

Hadsund Byforum vil sætte byen på landkortet med Street Art Festival

Hadsund Byforum søger 50.000 kr. til afviklingen af Hadsund Street Art Festival 2026. Ansøgningen behandles på møde i Udvalget for Kultur og Fritid den 8. oktober 2025.

Indstilling
Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Kultur og Fritid: At ansøgningen drøftes.

    Sagsfremstilling
    Hadsund Byforum søger om midler til afvikling af Hadsund Street Festival 2026.

    Med projektet og festivalen ønsker Hadsund Byforum at give Hadsund et moderne, kulturelt udtryk gennem professionel gadekunst og lokal samskabelse med et særligt fokus på unge.

    Indhold i projektet:

    • Store gavlmalerier og udsmykning af byrum af danske og internationale kunstnere
    • Workshops, fællesværker og aktiviteter med borgere, skoleelever og unge
    • Koncerter og events skabt af og for lokale

    Festivalen samles omkring Krügersgade og Torvet, hvor gavle, vægge og pladser forvandles til kunst.

    Projektet har fokus på borgerinddragelse og især unge, der skal deltage aktivt gennem projektroller, workshops og events. En række foreninger og institutioner bidrager og der vil være et open call til lokale kunstnere.

    Festivalen trækker på erfaringer fra Vejle Street Art Festival og samarbejder med Eske Touborg Studio for at sikre international kvalitet.

    Ansøger har dialog med Mariagerfjord Ungdomsskole, Mariagerfjord Kulturskole samt en ungeforening i Hadsund i forhold til inddragelse af unge for at skabe en festival med liv og aktiviteter for unge, med fokus på kunst, musik- og gadeaktiviteter.

    Projektet har et samlet budget på 510.000 kr. og har via fonde fået bevilget i alt 200.000 kr. og har en medfinansiering fra Hadsund Byforum på 50.000 kr.

    Hadsund Byforum ansøger Udvalget for Kultur og Fritid om økonomisk støtte på 50.000 kr. til projektet.

    Økonomi: Midlerne kan finansieres af de frie midler, hvor der resterer ca. 250.000 kr. i 2025.

    Bilag: Hadsund Street art festival.pdf

    - Annonce -
    RELATEREDE ARTIKLER

    Dødsfald – Østergårde

    Ingen kære mor i Hadsund Biograf

    - Annonce -

    Seneste artikler