ForsideHadsundHadsund Indoor Cup garanterer en weekend fyldt med fodbold, fest og farver

Hadsund Indoor Cup garanterer en weekend fyldt med fodbold, fest og farver

- Annonce -

Hadsund Indoor Cup garanterer en weekend fyldt med fodbold, fest og farver

For andet år i træk er Hadsund Boldklub Fodbold værter for den spændende Hadsund Indoor Cup i weekenden den 12.-14. januar. Rene Pedersen fra Hadsund Boldklub Fodbold deler sin entusiasme om det kommende stævne:

“Hadsund Indoor Cup er en ny version af vores gamle indendørsturnering. Vi oplever stor konkurrence om at afholde indendørsstævner, især efter corona, hvor alle klubber mangler lidt ekstra i klubkassen. Sidste år ændrede vi konceptet for at tilbyde mere end ‘kun’ en indendørsturnering – vi ønsker at give en pakke fyldt med oplevelser og masser af fodbold.”

Foto fra Hadsund Indoor 2023 Foto: Privat

Cuppen byder på flere nye tiltag og ændringer sammenlignet med tidligere setup. Dette inkluderer pokaloverrækkelse med indløb, lyd, røg og farver fra et lejet diskotek, musik ved scorede mål og spurtpræmier. Et avanceret stævneprogram giver gæsterne et nemt overblik over kampe og resultater i realtid.

Sidste års holdrekord på 145 tilmeldte hold bliver i år slået igen, og Pedersen fremhæver det stærke hold bag cuppen, der har gjort dette muligt. Erhvervslivet spiller også en vigtig rolle som sponsorer, herunder Sparkassen Danmark som stævnesponsor og andre lokale bidragydere.

Foto fra Hadsund Indoor 2023 Foto: Privat

Pedersen lover en weekend med fest, farver og selvfølgelig masser af god fodbold. “Vi ser frem til at tage imod holdene og garanterer en uforglemmelig oplevelse i Hadsund Hallerne for alle deltagere,” afslutter han med et smil.

LÆS OGSÅ: Medlemsmøde i Hadsund Boldklub Fodbold – En opfordring til fremmøde

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

Dødsfald – Hadsund

- Annonce -

Seneste artikler