Hændelse på Markedsgade – mand viftede med pistol
Politikommissær Mikkel Mitchell ved Himmerlands politi i Hobro oplyser her til morgen i døgnrapporten, at politiet i fredags kl. 18.24 blev kaldt ud til en hændelse på Markedsgade i Hobro.
-Vi fik en anmeldelse, som gik på, at der sad en mand på en bænk, som strakte sine arme ud til siderne, mens han holdt en pistollignende genstand i sin ene hånd, fortæller Mikkel Mitchell og fortsætter:
-Manden blev beordret ned på jorden og ved visitation af manden, fandt vi ud af, at der var tale om en attrappistol – pistolen var lavet af træ og manden havde ligeledes en kniv, lavet af træ, på sig.
-Der var tale om en 20-årig mand fra Hobro, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
LÆS OGSÅ: Det er farligt at vejarbejde: Han kørte min kollega ned med vilje!