Hændelse ved Assens Kirke
Politiassistent Anders Nielsen fra Himmerlands Politi i Hobro fortæller her til morgen, at de har modtaget en anmeldelse om forsøg på indbrud ved Assens Kirke på Niels Madsens Vej 11.
-I tidsrummet mellem lørdag d. 6. januar kl. 12 til mandag d. 8. januar kl. 10 er der blevet opbrudt en hængelås ude ved Assens Kirke, oplyser Anders Nielsen og fortsætter:
-Der har været observeret noget færden med en lastbil ved kirken, som virker mistænksomt og derfor tolker vi, at der har været forsøg på indbrud.
-Så har du set eller hørt noget mistænkeligt ved Assens Kirke i ovenstående tidsrum, vil vi meget gerne høre fra dig på tlf.: 114.
LÆS OGSÅ: Færdsel på is – må man det?