ForsideMariagerfjordHalloween-toget kører ud i oktober-mørket!

Halloween-toget kører ud i oktober-mørket!

- Annonce -

Halloween-toget kører ud i oktober-mørket!

Hop på en (u-)hyggelig aftentur torsdag i efterårsferien

Efteråret har indfundet sig, og traditionen tro inviterer veteranbanen på en anderledes aftentur fra Mariager til Handest: En tur med Halloween-toget.

En tur tilsat lidt uhyggelig hygge. En tur i de gamle personvogne, hvor den eneste belysning er små fornøjelige elektriske fyrfadslys i vindueskarmene. Hvor den 98 år gamle motorvogn brummer ud i aftenen, og hvor det godt kan give et lille gys rundt i vognene.
Og mens dagens sidste lys forsvinder i horisonten, arbejder veterantoget sig op ad den fem kilometer lange bakke fra Mariager til Fjelsted trinbræt, 54 meter over fjorden. Herfra fortsætter toget videre ud i oktober-mørket i retning mod Handest station.

Halloween-toget kører torsdag den 16. oktober

Børn med græskarlygte kører gratis!

Toget afgår fra Mariager station kl. 18:00, og efter en god halv times ophold i Handest kommer toget tilbage til Mariager kl. 20:15.

”Alle børn under 12 år, der møder op med en udskåret græskarlygte og ifølge med en voksen, kommer gratis med veterantoget,” fortæller veteranbanens pressemedarbejder Max Rasmussen.
”De sidste fem år er vores Halloween-tog blevet en kæmpe succes med masser af flotte udskårne græskarlygter. Mange børn er også mødt op i fantasifulde udklædninger, og det glæder vi os også til at se igen i år. Stemningen i de gamle personvogne er helt i top, og både børn og voksne hygger sig gevaldigt,” fortsætter Ole Juhl.

”I Handest kan børnene (u)hygge i mørket, og de kan også køre en tur med den røde skinnebus på modelbaneanlægget – eller måske snuppe en sodavand eller en is?
Imens kan de voksne hygge sig i jernbanekiosken på stationen med en kop kaffe.”

Flot udklædte rejsende. Foto: Asger Christiansen
Masser af flotte græskarlygter modtages på stationen. Foto: Asger Christiansen
Uhyggen breder sig i toget. Foto: Asger Christiansen
Det spørger på Handest Station- Foto: Asger Christiansen
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler