Mød forfatter Hans Henrik Rasmussen
Hans Henrik Rasmussen er født i Hadsund i 1980. Spejltræet er hans debutroman og han gæster Bog & Idé – Legekæden på Storegade i sin barndomsby i morgen lørdag den 8. april kl. 11.00 – 12.00, hvor han vil signere og fortælle om sin debutroman.
Om Spejltræet
Dansk debutroman om ensomhed og kærlighed, og om at litteraturen kan redde os.
Hvad gør man, når ens verden falder sammen?
En ung mand, der mister sin far og forlader sin første store kærlighed, en litterat besat af erotisk litteratur, forfatteren til en labyrintisk succesroman, en ung kvinde, som var sin generations mest lovende violinist, og en tidligere universitetslektor, der måske er blevet vanvittig. Alle er de mærket af det, de har mistet, og alle længes de efter at slippe ud af sig selv og genfinde forbindelsen til menneskene omkring sig.
Deres veje krydses, da de rejser ud på jagt efter mening i en verden, der ikke er, som de forestillede sig – og en dag beslutter to af dem, at de vil ændre den
med en aktion, der skal lyse alt op.
LÆS OGSÅ: Kreativt påskepynt ved Hadsund Kirke