ForsideMariagerfjordHar du hørt om kreditvarsel?

Har du hørt om kreditvarsel?

Har du hørt om kreditvarsel?

- Annonce -

Forebyg, at andre optager lån i dit navn med en kreditadvarsel

Får svindlere fat i dine personlige oplysninger, er der en risiko for, at de bruger oplysningerne til at optage lån og kreditter i dit navn. Den risiko kan du mindske ved at oprette en kreditadvarsel.

Det kaldes identitetstyveri, når svindlere bruger dit NemID, CPR-nummer og lignende til at optage lån, oprette abonnementer eller købe varer i dit navn. Det er både ubehageligt og kan være en dyr og besværlig affære.

Oplever du at få mystiske regninger, du ikke kender noget til? Så er din digitale identitet måske blevet misbrugt af svindlere.

Du kan selv gøre det sværere for identitetstyve at misbruge din identitet, hvis du opretter en kreditadvarsel.

Med en kreditadvarsel sender du nemlig et signal til banker og virksomheder om, at de skal være særlig opmærksomme med identitetskontrol, før de yder lån eller kredit. Det er frivilligt for banker og virksomheder, om de tjekker CPR-registeret for kreditadvarsler. Men mange tjekker heldigvis registeret, inden de eksempelvis yder et forbrugslån. Derved opdager både du og banken, hvis der er noget galt.

Gode råd til at forebygge identitetstyveri:

-Reager omgående, hvis du modtager mystiske regninger, du ikke kender noget til, eller der trækkes beløb på din konto, du ikke kan genkende. Selvom det måske er små beløb, kan det være et tidligt tegn på identitetstyveri.

-Opret en kreditadvarsel på dit CPR-nummer på borger.dk, hvis du har mistanke om identitetstyveri. Læs mere om, hvordan du gør, længere nede på siden.

-Pas godt på dine personlige oplysninger. Både i din daglige færden på internettet og ved at sikre dit tekniske udstyr og setup.

Sådan opretter du en kreditadvarsel

Det tager ikke lang tid at oprette en kreditadvarsel:

  • Gå ind på borger.dk-siden om kreditadvarsel.
  • Tryk “Start” i feltet “Indsæt eller fjern markering om kreditadvarsel i CPR”.
  • Log ind med NemID/MitID.
  • Følg vejledningen.
  • Hvis du senere vil slette kreditadvarslen, skal du logge ind samme sted og slette markeringen om kreditadvarsel.

Problemer med at få lån eller kredit

Når du har indsat en markering om kreditadvarsel i CPR, kan du opleve, at det kan være sværere for dig at opnå lån eller kredit hos virksomheder. Det gælder også, hvis du fx køber ny mobiltelefon og skal oprette et telefonabonnement, eller hvis du køber briller på afbetaling. Du bør derfor opveje den sikkerhed, der ligger i en kreditadvarsel, mod de gener, den kan give i hverdagen.

Har du en konkret mistanke om identitetstyveri, kan kreditadvarslen være besværet værd. Du kan evt. ophæve markeringen om kreditadvarsel, før du selv søger om lån eller kredit. Du kan altid indsætte markeringen igen efterfølgende.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler