Har du prøvet nyeste tiltag ved Hobro Brød?
Hobro Brød har fået lavet et nyt te-hjørne i butikken, hvor du kan blande din egen te-blanding.
-Vi har et udvalg af 7 forskellige slags te og 17 forskellige frugtblandinger – Og der er mulighed for at dufte til te varianterne i små duftglas, inden man beslutter hvilken te, som passer til ens smag, fortæller bagermester Mads Nymann og fortsætter:
-De produkter, som vi er begyndt at sælge i butikken og cafeen, får vi fra en specialleverandør i Nibe, dvs. at de te- og kaffeblandinger, som vi har på hylderne, ikke sådan lige kan købes i alle supermarkeder.
Kaffeblandingen som sælges serveres også i Hobro Brøds cafe, og deres leverandør har været på besøg hos bageriet, for at tage prøver af vandet, som de hælder på kaffemaskinen. Det er for netop at kunne lave den helt rigtige blanding af kaffebønder, der vil matche vandtypen og vandkvaliteten, så det ender ud med den helt rigtige kaffesmag og kaffeoplevelse.
Bagermesteren er også begyndt at eksperimentere med de forskellige te-frugtblandinger i kagerne, hvilket er med til at give kagerne en endnu mere speciel smags- og kageoplevelse.
-Vi begyndte at have teen på hylderne i butikken omkring starten af august og her i løbet af den første måneds tid, kan vi bare konstatere, at den er blevet mere og mere populær og Hobrogenserne har virkelig taget produkterne til sig, lyder det fra bagermesteren, mens han viser et glas frem med en te-blanding, der dufter himmelsk.
Kig forbi butikken på Adelgade 71 i Hobro og bland en lækker og afslappede pose te eller prøv en af kagerne med de nye smage – Du kan også vælge at nyde det i deres hyggelige cafe – Personalet står klar i butikken til at hjælpe dig.
LÆS OGSÅ: Kære alle – Tusind tak