Har du set planche-udstillingen på Hadsund Bibliotek
Sideløbende med udgivelsen af den nye bog om “Besættelsestiden i Sydøsthimmerland”,
– skrevet af Marianne Andersen, Lars Sølgaard og Birte Overgaard, holdes der lige nu en udstilling på Hadsund Bibliotek.
“En – synes vi – spændende bog”, fortæller Birte Overgaard der har lavet udstillingen, og siger videre:
”Vi vil gerne – først med billeder og i anden omgang med plancher, vise lidt om det, der skete i årene 1940-45.
I forbindelse med 4. maj 2020 var der jo planlagt en del, men så kom Coronaen i vejen, og alt blev gemt væk.
Billederne, der er sort-hvide, er samlet af Lars Sølgaard og viser sammen med nogle fortællende tavler, tildragelser fra hele Sydøsthimmerland.
Billederne har været udstillet i november måned, mens udstillingen med plancherne, der er lavet af Birte Overgaard, og er farvestrålende med udklip, de fortæller, dels hvad der skete i Hadsund, som de var lavet til, men samtidig hvad hele Danmarks befolkning var udsat for i “De fem forbandede år”.
Udstillingen blev præsenteret lørdag d. 10. december kl. 10.30, men tages først ned 30. december.
“Jeg håber, at rigtig mange vi vise interesse for bogen – såvel som udstillingen”, slutter Birte Overgaard en af bogens tre forfattere.