ForsideMariagerfjordHelt særlig rentesituation - der ikke er set siden 2015 - bør...

Helt særlig rentesituation – der ikke er set siden 2015 – bør få gruppe af boligejere til kraftigt at overveje konvertering

- Annonce -

Helt særlig rentesituation – der ikke er set siden 2015 – bør få gruppe af boligejere til kraftigt at overveje konvertering

Kommentar fra chefanalytiker i Spar Nord Martin Lundholm:

Kursen på det 30-årige 3,5-procentlån med afdrag balancerer på den magiske grænse på kurs 98, og for de boligejere, der i 2022 eller 2023 har konverteret op i et 5-procentlån, er det en gylden mulighed for at cashe in på den manøvre ved at konvertere ned igen og dermed låse gevinsten fast.

Årsagen bag muligheden for at optage et 30-årigt lån med afdrag på 3,5 procent er nemlig en helt særlig rentesituation, og historien fortæller os, at den kan forsvinde, hvornår det skal være.

Ser vi på perioden fra 1. oktober og til nu, er der sket noget bemærkelsesværdigt med de lange danske renter, som vi ikke har set siden gældskrisen i EU i 2012 og den omvendte valutakrise i 2015. Renteforskellen mellem den 10-årige danske og 10-årige tyske statsobligation er siden 1. oktober faldet fra -8 basispoint til -28 basispoint – i Danmarks favør. Ved årets start var forskellen 24 basispoint i tysk favør. Det store spørgsmål er, hvorfor skete det nu – og om det er holdbart?

Vi kan pege på mange mulige årsager til den særlige udvikling, men konklusionen er, at vi ikke kan finde en entydig forklaring på den, og det er derfor også svært at sige, om den nye situation er permanent eller midlertidig. Men under gældskrisen i 2012 og den omvendte valutakrise 2015 så vi, at det negative rentespænd pludselig forsvandt som dug for solen.

Med andre ord bør boligejere, der tidligere har konverteret op i et 5-procentslån overveje at slå til nu, mens de boligejere, der har købt bolig for nyligt og finansieret det via et 30-årigt lån med 5 procent i rente, bedre kan tillade sig at slå koldt vand i blodet, da de har budgetteret med de 5 procent i rente.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

Vinder 3. søndag i advent

- Annonce -

Seneste artikler