ForsideHadsundHenrik Sloth & Asger Brorsen: Bevar vores lokale skoler

Henrik Sloth & Asger Brorsen: Bevar vores lokale skoler

- Annonce -

AF byrådskandidater Henrik Sloth & Asger Brorsen, Venstre Mariagerfjord

Bevar vores lokale skoler

Et emne, der altid optager os, er, hvordan og hvor længe vi kan beholde de institutioner, vi har i Mariagerfjord Kommune. 

Med det kommende kommunalvalg den 18. november, som nærmer sig, bliver spørgsmålet ikke mindre vigtigt.

For hvad mener de kandidater, der stiller op, om antallet af skoler i kommunen – og skal der lukkes en eller flere i den kommende byrådsperiode?

Vi kan klart sige, at en stemme på en af os Henrik Sloth og Asger Brorsen fra Venstre Mariagerfjord er også en stemme på bevarelse af din lokale skole. Det antal skoler, vi har i Mariagerfjord i dag, er også det antal skoler, kommunen bør have i fremtiden. 

Specielt de små skoler føler sig ofte truet og udsat i forbindelse med spareøvelser, og når der ellers skal findes penge. I vores område har det været Havbakkeskolen i Als og Assens Skole der har været i spil – enten med lukning eller flytning af overbygning til en større skole.

Vi er af den mening, at en skolens betydning for et lokalområde ikke kan gøres op i et regneark. 

Skulle et regneark styre antallet af skoler, skulle der nok kun være en skole i hele Mariagerfjord, og det kan ingen vel forestille sig.

Derfor mener vi, at en skoles værdi skal gøres op i de menneskelige værdier og ikke altid i økonomiske betragtninger.

Et barn har brug for trygge og velkendte rammer, som lokale skoler kan give, og en by har brug for de kvaliteter, en skole giver i samspil med eks. foreninger i byen.

Derfor mener vi – holder fast i – at Mariagerfjord har det rette antal skoler nu.

Det er samtidigt en god ide, at der er børnehave i forbindelse med skolen, så der er en naturlig fødekæde til skolens klasser. 

Derfor er det også glædeligt, at der i budget 2026 er afsat penge eks. til både renovering af Havbakkeskolen og Krible-Bo, og der samtidig ses på, om der kan etableres en ny vuggestue i tilknytning til Krible-Bo.

Vi skal bevare vores lokale skoler.

- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

Dødsfald – Østergårde

- Annonce -

Seneste artikler