ForsideMariagerfjordHerretøj hitter: Røde Kors Genbrug oplever stigning i salg af herretøj over...

Herretøj hitter: Røde Kors Genbrug oplever stigning i salg af herretøj over hele landet

- Annonce -

Herretøj hitter: Røde Kors Genbrug oplever stigning i salg af herretøj over hele landet

Røde Kors-butikkerne mærker en stor interesse for at gøre gode genbrugsfund i kategorien herretøj.

Brugt tøj er blevet en eftertragtet varekategori, og særligt i et område af Røde Kors’ genbrugsbutikker kan den øgede popularitet mærkes.  

”Vi kan i øjeblikket se en stigning på 20% i salget af vores herretøj, hvis man sammenligner med samme periode sidste år”, fortæller Tina Donnerborg, som er chef for Røde Kors Genbrug. 

Røde Kors Genbrug mærker stigende interesse for herretøj. Foto: Nivikka Andersen/Røde Kors

Alle Røde Kors-butikkerne melder om fremgang men specielt i Hovedstaden og i Midtjylland, kan den øgede interesse for herretøj mærkes ekstra meget. I København er salget steget med over 25%, mens der i Midtjylland blev handlet 28% mere herregenbrugstøj sammenlignet med samme periode sidste år.

”Men der er ingen tvivl om, at denne kategori for alvor er blevet populær – heldigvis, for vi skal have rykket en langt større del af vores forbrug over på genbrug til gavn for klimaet, og tendensen her viser, at vi er på rette vej,” siger Tina Donnerborg.  

Efterlyser donationer 
Stigningen i salget af varer i herretøjskategorien betyder også, at der hurtigt bliver lavvande på hylderne, og den øgede efterspørgsel dermed bliver svær at imødekomme. Derfor efterlyser chef for Røde Kors Genbrug, Tina Donnerborg, flere donationer i kategorien: 

”Historisk set har vi altid fået doneret mere dame- end herretøj, og det er da også stadig dametøj, vi sælger mest af. Men vi oplever, at det herretøj, vi har til salg, simpelthen ryger hurtigere end tidligere. For at kunne holde med efterspørgslen, opfordrer vi derfor til, at flere vil donere især herretøj, som ikke længere bruges, men som sagtens kan bruges af andre. Det er virkelig populært.” 

Også populært i webshoppen 
Også i Røde Kors Genbrugs’ nye webshop er herretøjet populært. Her udgør kategorien 10% af det tøj, der er til salg. 

Samlet set oplevede Røde Kors Genbrug sidste år rekord i omsætning: I alt omsatte Røde Kors’ 251 genbrugsbutikker for 281 mio. kr., hvilket et er en stigning på 27 % fra året før og sikrede et overskud på 100 mio. kr.  

Omsætningen fra Røde Kors’ genbrugssalg går til nødhjælpsarbejde og sociale indsatser i Danmark og ude i verden. 

LÆS OGSÅ: 17 katte puttet i 3 kasser og dumpet ved Shelterplads

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler