ForsideMariagerfjordHjerteforeningen inviterer til premiere på ny gåtur i Hobro

Hjerteforeningen inviterer til premiere på ny gåtur i Hobro

- Annonce -

Hjerteforeningen inviterer til premiere på ny gåtur i Hobro

En frisk gåtur i godt selskab og med udsigt til både vikingeborg og engsø – det er, hvad Hjerteforeningen Mariagerfjord nu tilbyder. Mandag den 6. oktober kl. 14 er der premiere på foreningens nye initiativ “Gåtur på Hjertestien”.

Turen foregår på den populære Hjertesti rundt om Fyrkat Engsø ved Hobro. Og populær er faktisk et beskedent udtryk. Siden indvielsen i efteråret 2022 – ved ingen ringere end racerkøreren Tom Kristensen fra Hobro – er stien blevet et yndet udflugtsmål for både lokale og turister, der besøger Fyrkat. Interessen har været så stor, at foreningen kan se det direkte på, hvor mange foldere, der er taget fra standeren ved parkeringspladsen.

”Nu giver vi muligheden for at gå turen sammen med andre. Første gang er mandag den 6. oktober kl. 14, hvor vi mødes på Fyrkats parkeringsplads. Herefter fortsætter vi den første mandag i hver måned,” fortæller formand for Hjerteforeningen Mariagerfjord, Lene Mark.

Hjertestien er 3,2 km lang og fører blandt andet forbi et kolonihaveområde, hvor der står borde og bænke med udsigt over Onsild Ådal, Fyrkat Engsø og Vikingeborgen.

Selvom stien er hjertevenlig, er den ikke helt handicapvenlig. Det er eksempelvis vanskeligt at gennemføre turen med rollator. Til gengæld er det gratis at deltage, og alle er velkomne – man skal blot møde op.

”Vi går i et tempo, hvor alle kan være med,” understreger Lene Mark.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler