ForsideHobroHjertegolf-succes

Hjertegolf-succes

- Annonce -

Hjertegolf-succes

Det har været supergodt. 

Sådan siger Erik Nielsen, Hobro, en af deltagerne på holdet ”Hjertegolf for mænd”, der er et nyt tilbud fra Mariagerfjord Hjerteforening.

Tilbuddet blev søsat i april på Hobro Golfklubs naturskønne anlæg mellem Hobro og Valsgaard og forleden blev ”sæsonen” afsluttet med en runde på banen og lidt mad og drikke.

– Det har været nogle dejlige uger i godt selskab med andre golf-interesserede. Vi har nydt spillet, den smukke natur herude og så har vi fået masser af motion, tilføjer Erik Nielsen.

Og netop disse tre ting er nøgleordene for hjerteforeningens tilbud, der sigter mod mænd, som har en hjertekar-sygdom eller gerne vil forebygge den. Her har motion stor betydning, ligesom socialt fællesskab vægter højt.

Denne ”pakke” er golfsporten et godt bud på, ligesom alle kan deltage uanset niveau. 

– Og blandt sidegevinsterne er frisk luft i naturskønne omgivelser, lyder det fra hjerteforeningen, der har planer om at gentage golf-tilbuddet efter sommerferien

Erik Nielsen, der for otte år siden fik kraniebrud og blodpropper i hjernen i forbindelse med et voldsomt fald, bakker derfor fuldt ud op om hjertegolf-tilbuddet:

– Jeg kan varmt anbefale det til andre, siger Erik Nielsen, der har spillet golf i mere end 30 år. Han fremhæver også holdets leder, golfklubbens instruktør Rasmus Lange, der har instrueret kyndigt – og muntert – om spillet og udstyret, som ”hjertegolferne” i øvrigt har kunnet lån gratis i golfklubben. 

- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler