Den udskudte kamp mod Hvidovre IF, der skulle have været spillet fredag aften, blev søndag spillet på Eurowind Energy Park og ikke på Hobros vanlige hjemmebane DS Arena.
Hvidovre IF lagde et tungt pres fra kampens begyndelse, men føringsmålet kom dog til Hobro IK, da Muamer Brajanac blev sendt i dybden. Han snød sin direkte oppasser og afleverer til Mads Freundlich, der sender et indlæg mod bagerste stang. Den ender hos Frederik Elkær, der afslutter. Riposten falder ud til Muamer Brajanac, der får dirigeret bolden på tværs til Frederik Mortensen, der nemt sparker bolden i kassen.
Føringen blev udbygget ved Muamer Brajanac, der bragede et frispark direkte i kassen. Målscorer Frederik Mortensen tilkæmpede sig frisparket, da han opsnappede en bold og satte fart mod Hvidovres mål. Til sidst blev han nedlagt lige uden for feltet og fik frisparket, som ’Mo’ sparkede i kassen.
Hvidovre IF fik reduceret ved Marcus Lindberg, da han for nemt, driblede igennem Hobro IKs forsvar og til sidst sparkede bolden i mål.
Kort efter var Hvidovre tæt på igen, da udeholdet opsnappede en bold. Til sidst bliver den spillet på bagerste stolpe, hvor Hvidovre-angriberen står helt fri, men Adrian Kappenberger kommer flot ud og får en hånd på bolden, sålede, at Emil Søgaard, kan cleare bolden på stregen.
10 minutter inde i 2. halvleg fik Muamer Brajanac en kæmpe chance, der desværre blev sparket forbi. Et rigtig flot Hobro-angreb ender med et veltimet indlæg af Mathias Haarup, der finder en helt fri Muamer Brajanac ved bagerste stolpe. Desværre får angriberen ikke ordentligt træf på bolden og afslutningen ryger forbi mål.
Midtves i 2.halvleg var Hvidovre IF usandsynligt tæt på, da en Hvidovre-spiller flot vender i feltet og pludselig er helt fri med Adrian Kappenberger, men Hobro-keeperen hiver en vanvittig redning frem og redder bolden ud til hjørnespark.
Kort efter var Hobro i gavehumør, da Simon Jakobsen var uopmærksom og spillede en Hvidovre-spiller helt fri alene med Adrian Kappenberger, men igen var Hobros sidste skanse på plads.
Med 10 minutter igen, gik den ikke længere. Hvidovre tager et hurtigt indkast, som de fik, efter en situation, hvor Jacob Tjørnelund måske skulle have haft frispark. Dette resulterer i at Frederik Carlsen kan sparke på mål og i denne situation, kunne Kappenberger ikke gøre noget.
Til sidst i kampen var Hvidovre igen tæt på, men her sparkede angriberen igen over mål. Dermed endte kampen 2-2 og Hobro IK fik tilkæmpet sig et vigtig point.
LÆS OGSÅ: Se eller gense 3. halvleg Hobro – Hvidovre
Kampfakta:
Hobro IK 2 – 2 Hvidovre IF FC (2-1)
Mål:
Hobro IK 1 – 0 Hvidovre IF, Frederik Mortensen (5. min.)
Hobro IK 2 – 0 Hvidovre IF, Muamer Brajanac (15. min.)
Hobro IK 2 – 1 Hvidovre IF, Marcus Lindberg (23. Min.)
Hobro IK 2 – 2 Hvidovre IF, Frederik Carlsen (80. min.)
Hobro IK-opstilling:
Adrian Kappenberger
Emil Søgaard – Simon Jakobsen –Frederik Dietz
Mathias Haarup – Abdoul Yoda – Frederik Mortensen – Mads Freundlich – Frederik Elkær
Don Deedson Louicius – Muamer Brajanac
Udskiftninger:
Ud: Abdoul Yoda – Ind: Villads Rasmussen (61. min.)
Ud: Frederik Elkær – Ind: Jacob Tjørnelund (72. min.)
Ud: Don Deedson Louicius – Ind: Laurs Skjellerup (88. Min.)
Ud: Mads Freundlich – Ind: Mathias Nygaard (88. min.)
Ubenyttede spillere:
Jonathan Fischer, Ronnie Schwartz, Soumaila Ouattara, Jesper Bøge
Advarsel:
Frederik Carlsen, Hvidovre IF (14. Min.)
Frederik Mortensen, Hobro IK (48. min.)
Abdoul Yoda, Hobro IK (50. Min.)
Martin Spelmann, Hvidovre IF (60. min.)
Marcus Lindberg, Hvidovre IF (69. Min.)
Muamer Brajanac, Hobro IK (90+4. Min)
Tilskuere:
422
Dommer:
Michael Rasmussen