JOBANNONCE: Hobro Friskole & Børnehave søger: Pædagog til delestilling mellem børnehave og sfo
Bliv en del af kernetruppen i vores fantastiske børnehave, sfo og friskole.
Vi søger en uddannet pædagog med start pr. 1. februar 2024.
Stillingen er tænkt som en 37 timers stilling, men vi hører gerne fra dig, hvis du har andre ønsker til beskæftigelsesgrad. Timerne vil være fordelt med en overvægt i børnehaven og resten i vores sfo ”Troldehulen”.
Om os
Hobro Fribørnehave åbnede i september 2022 i nyrenoverede og flotte rammer og er i rivende udvikling. Vi er en del af Hobro Friskole og arbejder tæt sammen om alt i hverdagen. Børnehaven bor på Jernbanegade 39 og er tætteste nabo til friskolen. I fællesskab arbejder pædagoger og lærere for en rød tråd i børnenes liv – fra børnehave til flyvefærdigt ungt menneske.
Troldehulen er de små elevers frirum og kreative legeplads, når skoledagen slutter. Her er hygge, leg, kreativitet og en ugentlig heldagstur med vores egen bus ud i det grønne.
Hobro Friskole & Fribørnehave tager udgangspunkt i de Grundtvig-Koldske tanker om fællesskab, dialog, udvikling og nærhed.
Vi har fokus på det enkelte barn og vægter fællesskab, spontanitet og livsglæde som vejen til at nå de pædagogiske mål. Dette kommer til udtryk gennem en bevidst holdning hos personalet, hvor blandt andet bevægelse, naturoplevelser, sproglig opmærksomhed, glæde og sang naturligt kommer til at indgå i børnehavens dagligdag.
Vi ser barndommen som en meget værdifuld og enestående fase i et menneskes liv. Vi støtter op om ethvert barns behov for at erkende og erfare sig selv og verden omkring sig ved at udfolde sin fantasi, lege, filosofere og være til stede i nuet.
Alle, der har tilknytning til skolen og fribørnehaven er en del af et forpligtende fællesskab, der fordrer respekt, hensyntagen og medansvar for andre mennesker og for helheden. Det betyder også, at der er et tæt samarbejde med forældrene i såvel børnehave som skole.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet pædagog
- Har erfaring med at igangsætte og motivere til aktiviteter for børn i alderen 3-10 år – både inde og uge.
- Er ansvarsbevidst og engageret
- Kan skabe tryghed for og gode relationer til børn og forældre
- Har overblik og er fleksibel og omstillingsparat
- Kan se dig selv som en del af vores styrkede læreplan, som du kan læse her: https://tinyurl.com/yyjuenqd
Læs mere om Hobro Friskole og Fribørnehave på www.hobrofri.dk
Ring til børnehaveleder Lise Arndt Christensen på 9385 8129, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at kigge forbi og se børnehaven og sfo.
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2024, men vi er parate til at vente på den rette person.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og forhandles og aftales af BUPL´s lokale fagforening.
Det er en forudsætning for ansættelse, at Friskolen efter accept fra ansøger indhenter straffe- og børneattest.
Ansøgningsfrist: onsdag d. 6. december kl. 23.59.
Vi afholder samtaler mandag d. 11. december fra kl. 16.30.
Vi opfordrer ansøgere fra alle køn, alder, etnicitet, seksuel orientering, kønnet identitet og religion til at ansøge om denne stilling.Send ansøgning med CV, relevante bilag og referencer som én samlet PDF til hobro-friskole@mail.dk
LÆS OGSÅ: Terrassedøren blev brugt til både ind- og udstigning