ForsideHobroHobro IK henter Frederik Christensen

Hobro IK henter Frederik Christensen

- Annonce -

Hobro IK henter Frederik Christensen

Hobro IK har efter salget af Muamer Brajanac været på markedet for at styrke offensiven. Tidligere på dagen blev Jesper Cornelius offentliggjort og nu bliver 23-årige Frederik Christensen, der senest har spillet i FC Helsingør, tilknyttet på en aftale frem til sommeren 2026. 

I vinterens transfervindue har Hobro IK solgt de to angribere Laurs Skjellerup og Muamer Brajanac. Afløserne er nu på plads, hvor Jesper Cornelius tidligere i dag blev præsenteret og nu kan Hobro IK så præsentere endnu en tilføjelse til offensiven i den stærke angriber Frederik Christensen. I denne sæson har den målfarlige angriber tørnet ud for FC Helsingør, hvor han kom til fra Hillerød. I forrige sæson, sæsonen 2022/2023 scorede Frederik Christensen otte mål for netop Hillerød i NordicBet Ligaen.

Lars Justesen, teknisk chef i Hobro IK, siger om skiftet:

– Frederik er en angriber, som vi har stort kendskab til og som ofte har gjort ondt på os i vores indbyrdes kampe. Frederik kommer, kvag hans størrelse, med en god fysik og et godt hovedspil. Hertil har Frederik en god afslutningsfod og kan indgå godt i vores opbyggende spil. Jeg er glad over, at vi har sikret os Frederik og jeg har stor tiltro til, at Frederik kan gøre en forskel for os fra dag ét.

Den stærke angriber, der har fået sin fodboldopvækst i Avarta og AB, glæder sig over skiftet til Hobro IK:

– Det er et sindssygt fedt skifte for mig. Hobro IK er en klub, som har haft et fantastisk efterår og spilmæssigt har udviklet sig rigtig meget. Jeg har tidligere spillet sammen med Jonathan Fischer og han har kun haft positive ting, at sige om Hobro IK, så da muligheden bød sig, var det et nemt valg for mig at sige ja. Jeg glæder mig til at bidrage til Hobro IK og ser frem til at møde alle i og omkring klubben.

Frederik Christensen er første gang på træningsbanen i Hobro på mandag d. 5. februar.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler