ForsideHobroHobro IK sælger TV-studie til AGF

Hobro IK sælger TV-studie til AGF

- Annonce -

Hobro IK sælger TV-studie til AGF

Hobro IK Fodbold har solgt klubbens TV-studie/Skybox til AGF, hvor det fremover skal benyttes på aarhusianernes nye midlertidige stadion. Ifølge Hobro IK’s direktør, Mads Justesen, var det en mulighed, der opstod hurtigt, men som på den lange bane giver mening for klubben.

“Vi har haft en god dialog med flere af vores partnere, der har benyttet Skybox-arrangementet, og vi har derfor ro i maven over at sælge den på dette tidspunkt. Det er en del af en strategi, der skal imødekomme en større efterspørgsel på et anderledes produkt,” siger Mads Justesen.

Salget betyder, at Hobro IK nu skal finde en ny løsning for de samarbejdspartnere, der hidtil har haft et Skybox-arrangement eller eksponering på boksen. Klubben vil i den kommende tid tage kontakt til de involverede partnere for at sikre en overgang til en ny model.

Udvidelse af firma-arrangementer

På længere sigt er planen at skabe bedre faciliteter for firma-arrangementer, da klubben oplever en øget efterspørgsel på dette område.

“Vi vil indrette dele af vores Sparekassen Danmark Lounge, så vi kan tilbyde større, lukkede firma-arrangementer. Samtidig vil vi stadig bevare muligheden for at huse op til 450 VIP-gæster i en åben lounge, hvor alle kan netværke frit,” forklarer Mads Justesen.

Hobro IK ser dermed salget af Skyboxen som en strategisk beslutning, der på sigt vil styrke klubbens erhvervsnetværk og partnerskaber.

Farvel til en æra – Hobro IK’s Skybox fjernes for at give plads til fremtidens løsninger. Foto: Hobro IK
Hobro IK’s Skybox løftes væk med kran – på vej mod sit nye hjem i Aarhus. Foto: Hobro IK
Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler