ForsideHobroHobro IK sikrer tre point efter effektiv første halvleg mod Vendsyssel

Hobro IK sikrer tre point efter effektiv første halvleg mod Vendsyssel

- Annonce -

Hobro IK sikrer tre point efter effektiv første halvleg mod Vendsyssel

Kampens første kvarter var en forholdsvis rolig affære. Ingen af holdene kom frem til nogle store chancer i denne periode. Men efter 15 minutters spil blev Villads Rasmussen voldsomt nedlagt efter en tackling af Lasse Steffensen og dette skulle få kampens tempo til at tage en drejning. To minutter senere skulle det også blive til 1 – 0 til Hobro IK, da endnu en tackling på Villads Rasmussen resulterede i et frispark udenfor for Vendsyssels målfelt. Frisparket blev slået ind af Lukas Klitten, som fandt Marco Bruhn helt fri foran Vendsyssels mål, her helflugtede han bolden ind bag Vendsyssels målmand Lasse Schulz, som var chanceløs i situationen.

Efterfølgende pressede Vendsyssel hårdt på i en periode, for at jagte en udligning, men det blev ikke til nogle farlige chancer, da Hobro IK’s defensiv stod godt i mod. Hobro IK fik kæmpet sig ind i kampen igen og fik nedbrudt det store pres fra Vendsyssel FF og efter 30 minutters spil skulle det også blive til 2 – 0 til hjemmeholdet. Et frispark fra 30 meter, af Mikkel ’MP’ Pedersen blev sparket rundt om muren og ind bag Vendsyssels målmand Lasse Schulz, som i denne situation ikke kunne gøre noget ved det flotte spark.

Situationen efter målet til 2 – 0 lignede meget scenariet efter målet til 1 – 0. Vendsyssel pressede hårdt på. Denne gang skulle det så give pote for udeholdet, som via Kasper Kusk fik reduceret til 2 – 1. I opspillet til målet blev Villads Rasmussen hårdt nedlagt af Vendsyssels Lasse Steffensen, som uprovokeret gav ham en skulder i hovedet på en kontrachance til Hobro IK.

Der skulle dog ikke gå mere end to minutter før Hobro IK fik udbygget føringen til 3 – 1. Emil Søgaard slog en fantastisk aflevering over 40 meter, som fandt Richmond Gyamfi, der havde sneget sig bag Vendsyssels bagkæde. Her tog han flot og velkontrolleret bolden ned til sit højre ben, hvorefter han sikkert sparkede bolden ind bag Vendsyssels Lasse Schulz, som havde en travl dag på kontoret i første halvleg.

Hobro IK kunne også have haft muligheden for at få udbygget sin føring endnu mere, da Villads Rasmussen tog et flot løb dybt i højre side af banen. Her blev han dog tacklet forholdsvist voldsomt af Ivan Nikolov, men dommer Lasse Graagaard vurderede ikke nogen forseelse i hændelsen.

Pausestilling 3 – 1.

2.Halvleg blev sparket i gang med høj intensitet. Vendsyssel jagtede ærgerrigt en reducering. Det blev også til flere store chancer. Efter 56 minutters spil blev Zean Dalugge sendt afsted i en friløber mod Hobro IK-målet, da Marius Jacobsen mistimer en duel med Shanyder Borgelin. Dog kom anfører Emil Søgaard og Jonas Dakir til undsætning, da Zean Dalugge blev presset yderligt nok til at Jonas Dakir kunne redde afslutningen sikkert.

Få minutter efter var Vendsyssel dog farlige igen. Et hjørnespark endte med et hovedstød på mål, som lige akkurat blev reddet på stregen af Marco Bruhn, som var alle vegne i dagens opgør.

Hobro IK havde svært ved at komme over midten i den første periode af 2. halvleg, dog blev det alligevel en stor chance til Theo Ekié efter 65. minutters spil. Marco Bruhn og Søren Andreasen fik spillet sig igennem med hæl og tå, hvorefter Søren Andreasen fandt en fri Theo Ekié, men en halvsløj førsteberøring endte med en afslutning, som Lasse Schulz i Vendsyssel-målet hurtigt fik lukket ned for.

Vendsyssel fortsatte det store pres på Hobro IK for at finde frem til chancen, der kunne give dem reduceringen, men Hobro IK’s defensiv stod solidt plantet og fik afvist alle chancer til udeholdet. Træværket hjalp også til, da Magnus Munck kort før tillægstiden hamrede bolden på stolpen. Men tættere på kom Vendsyssel ikke og Hobro IK kunne efter en flot første halvleg og en hårdt kæmpet 2. halvleg fortjent juble over de tre point. 

Kampfakta:
Hobro IK 3 – 1 Vendsyssel FF (3 – 1) 

Mål:

Hobro IK 1 – 0 Vendsyssel FF, Marco Bruhn (18. min.)

Hobro IK 2 – 0 Vendsyssel FF, Mikkel ’MP’ Pedersen (30. min.)

Hobro IK 2 – 1 Vendsyssel FF, Kasper Kusk (39. min.)

Hobro IK 3 – 1 Vendsyssel FF, Richmond Gyamfi (41. min.)

Hobro IK-opstilling:
Jonas Dakir
Emil Søgaard – Marius Jacobsen – Frederik Dietz
Max Nielsen – Mikkel ’MP’ Pedersen – Oliver Klitten – Villads Rasmussen – Lukas Klitten

Marco Bruhn – Richmond Gyamfi 

Udskiftninger:

Ud: Richmond Gyamfi – Ind: Søren Andreasen (55. min.)

Ud: Villads Rasmussen – Ind: Theo Ekié (55. min.)

Ud: Marius Jacobsen – Ind: Oliver Dorph (67. min.)

Ud: Marco Bruhn – Ind: Mikkel Boye (75. min.)

Ubenyttede spillere:

Andreas Søndergaard, Mikkel Kannegaard, Oscar Meedom, August Bryld, Valdemar Schmølker 

Advarsel:

Lasse Steffensen, Vendsyssel FF (14. min.)

Mads Lauritsen, Vendsyssel FF (82. min.)

Dommer:

Lasse Graagaard

Tilskuertal:

902

- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler