Høje elpriser har præget begyndelsen af året

Høje elpriser har præget begyndelsen af året

En lav beholdning i de europæiske gaslagre og en mindre produktion af sol- og vindenergi har betydet, at elpriserne i begyndelsen af 2025 har været relativt høje. Der er penge at spare ved at holde øje med priserne og flytte så meget forbrug som muligt til de billigste timer. 

Det har ikke været elpriserne, som danskerne har kunnet varme sig ved i begyndelsen af året.

I januar og februar har gennemsnitsprisen nemlig ligget på 80 øre/kWh*, hvilket er det tredjehøjeste niveau siden årtusindsskiftet – kun slået af samme periode i 2022 og 2023, hvor den rene elpris også kravlede op over 80 øre/kWh.

– Det er særligt februar, der har budt på højere elpriser. Det skyldes især, at de europæiske gaslagre har en lav beholdning, og det smitter af på elprisen. Når der ikke er vind og sol nok, skal strømmen produceres på anden vis, og det kan fx være med naturgas, som lige nu er dyrere, fordi lagrene ikke er særlig fyldte. Derfor giver det rigtig god mening at holde øje med elpriserne, og flytte forbruget til de billige timer, når det er muligt, siger Mads Brøgger, direktør i Norlys’ energiforretning.

– Elprisen svinger i løbet af døgnet og et gennemsnit på 80 øre/kWh dækker også over timer med billigere strøm og timer, hvor strømmen er dyrere. Hele 712 gange** i 2025 har den rene elpris ligget på 1 krone eller mere. Det svarer til knap hver fjerde time – kun i 2023 og 2022 var det tal højere.

På trods af de højere elpriser er der dog ingen grund til at frygte, at vi er på vej mod en ny energikrise.

– Vi står et helt andet sted, end vi gjorde under energikrisen, men det understreger, at der er større volatilitet på energipriserne end tidligere og at det stadig er vigtigt, at vi fortsætter med at få etableret flere vedvarende energikilder – vi skal også huske på, at produktionen af sol- og vindenergi jo netop var årsagen til, at vi sidste år havde et rekordhøjt antal timer med negative elpriser, siger Mads Brøgger.

I dag er det godt hver anden elkunde hos Norlys, der har en variabel elprisaftale, og som især kan have gavn af løbende at følge elprisen, for at kunne planlægge deres forbrug efter de billigste timer. For de kunder, der ønsker en kendt elpris uden udsving og som kan have vanskeligt ved at flytte sit forbrug, så kan en fastpris-aftale som MånedsEl være en god løsning. Her er de garanteret en fast elpris en måned ad gangen og påvirkes derfor ikke nær så meget af udsvingene.

I Norlys’ energi-app kan brugerne løbende følge elprisens udvikling, deres forbrug og få hjælp til at finde de største strømslugere i hjemmet. Samtidig findes der på norlys.dk en lang række gode idéer til, hvordan elkunder kan få nogle gode energivaner, der samtidig kan nedsætte forbruget – fx disse tre.

Vask ved 20°C eller 30°C
I dag er vaskemidler så effektive, at de allerede virker ved lave temperaturer. Du sparer eksempelvis 55 % af elforbruget ved at skrue ned fra 40°C til 20°C.

Undgå standby
En husstand har i gennemsnit syv elektriske apparater på standby. Brug eventuelt en elspareskinne, der sørger for at slukke for apparaterne, når du ikke bruger dem.

Udnyt eftervarmen
Brug varmluftfunktionen, og udnyt for- og eftervarmen: Sæt maden i den kolde ovn, tænd på den ønskede temperatur, sluk ovnen 5-10 minutter før tid og lad maden stå ved eftervarmen.

*Oveni den rene elpris kommer moms, den statslige elafgift, eltarif til statslige Energinet, abonnementer, spottillæg og nettarif til det lokale elnetselskab. Tarifferne kan også svinge fra time til time alt efter, hvilken tarifmodel de enkelte selskaber bruger.

***Det danske elsystem er inddelt i to zoner kaldet DK1 og DK2. DK1 dækker over Vestdanmark (Jylland og Fyn), mens DK2 er Østdanmark (Sjælland og Bornholm). DK1 er koblet på det centraleuropæiske elsystem, mens DK2 er koblet på det nordiske.

Derfor kan priserne i de to områder variere, da de også påvirkes af de markeder, de er tilknyttet. I 2024 har hver tredje time haft forskellige elpriser i hhv. DK1 og DK2.

Der er derfor også forskel på, hvor mange og hvilke dage, der har været 1 krone eller mere i forskel på døgnets dyreste og billigste time i hhv. DK1 og DK2. For DK1 er det sket 329 dage i år, mens det i DK2 er sket 383 dage – i alt altså 712 dage.