ForsideHobroHos Lillegården El vil svendene lære fra sig og lærlingene strømmer til 

Hos Lillegården El vil svendene lære fra sig og lærlingene strømmer til 

- Annonce -

Hos Lillegården El vil svendene lære fra sig og lærlingene strømmer til 

Lillegården El med hovedkontor i Hobro og med afdelinger i Århus, Nørager, Klejtrup, Simested, Aalstrup og Vammen har hen over sommeren ansat 4 nye lærlinge og ifølge medejer og direktør hos Lillegården El, Jens Bjørn, er der gennem de seneste år skabt en kultur med ekstra fokus på, at svendene er villige til at lære fra sig og lærlinge i virksomheden er nysgerrige på faget og villige til at lære.

– For et par år siden tog vi hos Lillegården El en beslutning om at uddanne flere lærlinge. Nu har vi hele tiden mellem 20 – 25 lærlinge ansat i virksomheden, fortæller Jens Bjørn og fortsætter:

– Vi har brug for elektrikerlærlinge, eller sagt med andre ord, der er brug for faglært arbejdskraft, som er nysgerrige på el-branchen og vil skabe sig et godt fundament til sit videre arbejdsliv. I dag hos Lillegården El er vi 90 ansatte og derudover har vi indlejet 30 mand. Vi har gennem tiden stort set altid søgt efter nye svende, men efter at vi i virksomheden selv er begyndt at uddanne mellem 5-8 lærlinge om året, er der, når de er nået i mål med svendebrevet, skabt en mere naturlig tilgang af nye svende og det er godt for de unge mennesker, el-branchen og for Lillegården El, slutter direktøren og smiler til de senest fire ankomne lærlinge.

Jakob Duval, Jeppe Soelberg, Rasmus Nielsen og Markus Hansen er de fire nye lærlinge hos Lillegården El, som alle er startet hen over sommeren 2023. Alle fire deltog på virksomhedens personalemøde i september måned, hvor alle mand var samlet i loungen på DS Arena i Hobro, og her blev de spurgt om hvorfor de har valgt at starte som elektrikerlærling.

Jeppe Soelberg prøvede forskellige håndværksfag, men valgte elektrikeruddannelsen som det professionelle arbejde og bruger i stedet noget af sin fritid på bl.a. tømrer-projekter. Jeppe er fra Onsild og er i Hobro-afdelingen.  

Jakob Duval er fra Hobro og er i afdelingen i Hobro. Han er startet som EUX-lærling. Det er den uddannelse, der tager 5 år og kombinerer uddannelsesperioden med el-faget og det boglige på gymnasieniveau. Når uddannelsesperioden er gennemgået, vil Jakob have både et svendebrev og en studenterhue. Ifølge Jacob har han valgt uddannelsen som elektriker, idet der inden for faget er mange spændende veje at kunne gå, at det er et meget nørdet fag på et meget højt niveau og ikke mindst, at der efterfølgende er mulighed for at læse videre.  

Rasmus Nielsen er i afdelingen i Århus, hvor han bor sammen med sin kæreste, der studerer på Aarhus Universitet. Rasmus er tidligere uddannet som politimand og kommer fra København, men i det at kæresten skulle starte nyt studie i den jyske hovedstad og de gerne ville flytte til smilets by, var det også helt naturligt, at Rasmus ville i gang på en uddannelse igen. Her fandt han el-branchen mest tiltrækkende, og hans valg af Lillegården El blev ifølge ham selv virksomhedens størrelse med mange kollegaer og sociale profil. 

Markus Hansen er fra Hobro og er i Hobro-afdelingen. Han ville gerne vælge en uddannelse, hvor han kommer ud og bruger sine hænder. Han kiggede sig derfor rundt i de forskellige håndværksfag. Han valgte elbranchen og at han søgte læreplads hos Lillegården El, var for ham helt naturligt efter de gode anbefalinger, som han fik om virksomheden fra andre lærlinge og på erhvervsskolen, hvor han tog grundforløbet inden start i virksomheden.   

Ud af virksomhedens mange ansatte er der i skrivende stund 22 lærlinge i virksomheden og i næste måned vil virksomheden med deres lærlingeklub invitere dem alle til et arrangement, hvor lærlingene har mulighed for at møde hinanden, tale sammen og ikke mindst at hygge sig sammen nogle timer. 

Lillegården El planlægger at ansætte 4-5 nye lærlinge til nytår.

LÆS OGSÅ: Fødselsdag

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Tidligere artikel
Næste artikel
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler