ForsideMariagerfjordHusk de nye indrejseregler, hvis du rejser til London i efterårsferien

Husk de nye indrejseregler, hvis du rejser til London i efterårsferien

- Annonce -

Husk de nye indrejseregler, hvis du rejser til London i efterårsferien

Skal du på ferie i Storbritannien eller Nordirland, bør du være ekstra opmærksom. En medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, viser nemlig, at mange ikke kender til de nye indrejseregler.

Efterårsferie i London? Måske du allerede nu er ved at se frem til hyggelige dage i det engelske. I så fald skal du være opmærksom på de nye indrejsekrav inden afgang. Tilbage i april trådte de nye indrejseregler i Storbritannien i kraft. Helt konkret betyder det, at både børn og voksne skal udfylde en såkaldt ETA, som er en elektronisk indrejseformular, inden afrejse.

”Vi kan se, at mange af vores medlemmer ikke er opmærksomme på reglerne, og vi vil derfor gerne gøre opmærksom på visumkravet, da det ville være ærgerligt at blive afvist ved indrejse, fordi man ikke var bekendt med reglerne,” lyder det fra Maiken Sjöberg Russ, skadeschef, bil-, ulykke- og rejseskade, LB Forsikring.

I LB Forsikrings medlemsundersøgelse svarer 42 procent af respondenterne, at de ikke kender til Storbritanniens nye indrejseregler, mens 58 procent er bekendt med reglerne. LB Forsikring opfordrer derfor alle rejsende til at sætte sig ind i reglerne og udfylde indrejseformularen i god tid inden afgang.

”Det er ens eget ansvar at ansøge og få godkendt ETA’en. Udenrigsministeriet anbefaler derfor, at man søger om den i god tid og minimum tre arbejdsdage inden afrejse. Så hvis man har rejseplaner i efterårsferien, skal man derfor ansøge hurtigst muligt,” siger Maiken Sjöberg Russ.

Du kan læse mere om de nye indrejsekrav, og hvordan du udfylder ETA’en på Udenrigsministeriets hjemmeside.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler