ForsideMariagerfjordHusker du kvitteringen, når du køber eller sælger din brugte cykel?

Husker du kvitteringen, når du køber eller sælger din brugte cykel?

- Annonce -

Husker du kvitteringen, når du køber eller sælger din brugte cykel?

Markedet for brugte cykler er stort på diverse secondhand-platforme. Handler kan foregå hurtigt, og der er ofte penge at spare. Dog viser en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, at kvitteringen ikke altid er i fokus, når cyklerne skifter hænder.

Markedet for handel med brugte cykler er stort. LB Forsikring har derfor undersøgt, om der indgår en kvittering i forbindelse med cykler købt og solgt i privat regi. Medlemsundersøgelsen viser, at en tredjedel af de adspurgte enten har købt eller solgt en brugt cykel inden for de sidste 5 år.

45% af respondenterne svarer, at de sikrede sig en kvittering ved køb og salg, mens 50% ikke gjorde. De resterende svarer ved ikke.

”Vores undersøgelse viser, at der kan være forskellige årsager til, at man ikke får en kvittering med. Måske er sælger kommet til at forlægge den et sted og har den derfor ikke. Måske har sælger selv købt den brugt uden kvittering. Og nogle gange synes man måske også, at cyklen har en alder og værdi, hvor det ikke er væsentligt. Uanset årsagen vil jeg dog opfordre til, at man efterspørger kvitteringer ved handel med brugte cykler, da vi ved, at mange cykler stjæles, og en god måde at forebygge handel med stjålne cykler på netop er gennem en kvittering,” siger Sune Bille Larsen, chef for Innovation og Forhindring i LB Forsikring.

Han understreger, at det er ulovligt at købe en stjålen cykel – også selvom man ikke skulle være klar over, at den er stjålet. Derfor er det også vigtigt at efterspørge en kvittering, når man køber en brugt cykel.

Med inspiration fra Cyklistforbundet og Det Kriminalpræventive Råd har LB Forsikring samlet en række gode råd til handel med brugte cykler samt gode råd til at undgå cykeltyveri: 

  • Mærk din cykel – Vidste du at du også kan mærke din cykel med DNA-væske? Dna-mærkning er en syntetisk væske, du kan føre på dine ejendele, så de kan spores tilbage til dig. 
  • Tjek stelnummeret på den brugte cykel – Køber du en brugt cykel, kan du tjekke om cyklen er efterlyst på politiets hjemmeside ved at skrive cyklens stelnummer.  
  • Brug en godkendt lås – Din cykel skal være låst med en lås, der er godkendt af Varefakta, for at opnå dækning af tyveri. Låsekrav gælder dog ikke ved tyveri fra forsvarlig aflåst bygning eller lokale. 
  • Lås altid cyklen: Helt basalt – husk at låse cyklen. Også når du bare er hos bageren, eller stiller cyklen fra dig hjemme i garagen.
  • Forsvarlig aflåst bygning eller lokale – Opbevar cyklen i en forsvarlig aflåst bygning eller et forsvarligt aflåst lokale, når du har mulighed for det.
  • Pas på ved stationer og lignende – På tog- og metrostationer og ved busstoppesteder er der høj risiko for cykeltyveri. Det samme er tilfældet på en del skoler. Lås cyklen godt fast og gerne i en cykelkælder eller lignende aflåst område
  • Frist ikke tyven – Tag løse lygter, cykelhjelm og lignende med dig. Har du en el-cykel kan du også med fordel tage batteri og/eller kørecomputer med dig.

Fakta om LB Forsikrings medlemsundersøgelse:

Medlemsundersøgelsen er foretaget i august 2024 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 440.000 medlemmer. 1843 medlemmer, der alle er over 18 år, har besvaret spørgsmålene omkring brugen af køb og salg af brugte cykler.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler