Hvad skal du lave lørdag i uge 42?
Hvis du ikke har noget helt specielt for, så husk, at det er der Spejderne i Als, afholder årets sidste loppemarked.
Som alle de andre år er hele lageret, både ude og inde sprængfyldt med gode lopper for enhver pengepung.
Hvis du er heldig, kan du finde dit ”nye” digitale kamera, lamper, massevis af malerier store som små. Billedrammer, julepynt, glas, kopper, krus. Ja og hele stel findes der også. Sågar gamle vægure. Det er bare at gå på jagt og købe til langt, langt under halv pris.
Når du har handlet eller vil holde en pause, så kan du sidde ned og nyde en ristet spejderpølse fra slagteren i Als. Hertil øl eller vand. Du kan også købe kaffe og kage. Husk at, hele overskuddet fra loppemarkedet går ubeskåret til spejderarbejdet i Als.
Det er lørdag den 18. oktober kl. 10 til 14.
Husk der er gratis parkering. Følg skiltene fra Hadsundvej og Øster Hurupvej til Cementen. Spejderne glæder sig til at hilse på dig.


