ForsideMariagerfjordHver tredje dansker er bekymret for at blive snydt, når de handler...

Hver tredje dansker er bekymret for at blive snydt, når de handler på nettet

- Annonce -

Hver tredje dansker er bekymret for at blive snydt, når de handler på nettet

Selvom danskerne handler på nettet som aldrig før, så er hver tredje dansker bekymret for at blive svindlet, når de handler online. Samtidig har helt op mod hver tiende dansker oplevet at blive snydt i forbindelse med køb på nettet. Det viser en ny undersøgelse som Kantar Public har foretaget for Gjensidige.

Hvor vi danskere tidligere gik ned i en butik for at købe tøj, sko og elektronik, er handlen i dag for alvor flyttet ind i danskernes stuer, hvor næsten otte ud af ti danskere ifølge Danmarks statistik køber ting over internettet.

Den store interesse for at handle online skyldes især, at man med få klik kan købe stort set alt online og efterfølgende få leveret det direkte til hjemadressen.  

Men på trods af den store popularitet og nemme adgang til internethandel, er der en udbredt frygt blandt danskerne for at blive svindlet, når de handler online.  

Det viser en ny undersøgekse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige. 

Her svarer knap hver tredje dansker, at de er bekymrede for at blive svindlet på nettet i forbindelse med køb af varer.  

Og ifølge en undersøgelse foretaget af Justitsministeriet og Rigspolitiet fra 2023 er frygten ikke ubegrundet, da de anslår at omkring 64.000 danskere hvert år bliver snydt i forbindelse med handel på internettet.  

Men selvom man aldrig kan gardere sig helt imod at blive snydt, så bør man alligevel være både opmærksom og påpasselig, når der ryger varer i indkøbskurven online, lyder rådet fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.  

“Det er vigtigt at understrege, at langt det meste handel online foregår uden problemer, så kan man selv minimere risikoen for at blive snydt? Her handler det især om at tage sig tid, og bruge sin sunde fornuft. Hvis noget virker som et lidt for godt tilbud, eller du føler dig presset til at slå til hurtigt, kan der eksempelvis være grund til at stoppe op.” 

I undersøgelsen, som Kantar Public har lavet for Gjensidige, svarer hver tiende dansker, at de har oplevet at blive snydt på nettet, hvilket betyder, at der kan være et større skyggetal af svindelsager i forhold til dem, der bliver registreret af politi og forbrugerorganisationer. 

Og derfor opfordrer Lene Rasmussen til, at man klager til virksomheden og melder det til politiet, hvis man oplever at blive snydt i forbindelse med køb af varer på nettet.  

“Når du sørger for at anmelde svindelsager til politiet, så er det både med til at give et mere retvisende billede af omfanget, ligesom det i mange tilfælde kan hjælpe politiets indsats i forhold til at få sigtet de private og virksomheder, der står bag svindlen,” siger hun.  

Gode råd for at undgå svindel ved handel på internettet 

1. Tag dig god tid. Hvis du føler dig presset til at købe varen hurtigt, bør du stoppe op og undersøge virksomheden nærmere før køb. 

2. Slå virksomheden op på sider som Trustpilot inden, du handler, så du kan se, om de har en forhistorie med utilfredse kunder 

3. Se om virksomheden er E-mærket. Det er en dansk mærkningsordning, der sikrer, at gældende dansk lovgivning bliver overholdt.  

4. Brug din mavefornemmelse. Hvis noget virker for godt til at være sandt, eller du mistænker, at noget er galt, så bør du følge din mavefornemmelse og stoppe op.  

5. Når du handler med private, er det altid en god idé at mødes med sælger, så du kan sikre dig, at du rent faktisk får den vare, du har betalt for.  

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd, Politi, Forbrugerrådet Tænk 

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler