Indbrudstyv sigtet for flere Hobro-indbrud – Politiet efterlyser ejere til stjålne effekter
Politikommissær Lars Rosenvinge fra Nordjyllands Politi oplyser i dagens døgnrapport, at Politiet har sigtet en indbrudstyv for flere indbrud i Hobro-området blandt andet på Mågevej og Vibevej.
– Gerningsmanden kan desværre ikke rigtig huske, hvor han har været og hvor han ikke har været – Men vi har fundet nogle genstande på hans bopæl, blandt andet genstande fra indbrud på Mågevej og Vibevej, fortæller politikommissær Lars Rosenvinge til Mariagerfjordposten.dk og fortsætter:
– Der er dog også fundet en del genstande, som vi ikke lige kan placere og gerningsmanden kan ikke helt hjælpe med hvor genstandene stammer fra, så vi har brug for at få efterlyst nogle gerningssteder angiveligt i Hobro-området.
– Er du ejer af nogle af genstandene på billederne – kan du kontakte Nordjyllands Politi i Hobro på tlf.: 114, slutter politikommissæren.
Genstande der søges ejer til:
- Dekupørsav
- Båndpudser af mærket Falke
- Kapsav af mærket Falke
- Grøn benzindunk
- Topnøglesæt af mærket Bahco
- Nøglebundt med 3 nøgler og en lille golfkølle
- Nøglebundt med 3 nøgler i en perlesnor
- En enkelt systemnøgle med graveret nr. 10 og en hvid plastiknøglering med skrivefelt
LÆS OGSÅ: Politiet efterforsker forsøg på brandstiftelse på skole – tre anholdt