ForsideDebatJane og Jens: 4 hovedbyer - nej til centralisering

Jane og Jens: 4 hovedbyer – nej til centralisering

- Annonce -

AF Jane Grøn, Mariager og Jens Riise Dalgaard, Arden.
Byrådskandidater og medlemmer af byrådet fra socialdemokratiet.

4 hovedbyer – nej til centralisering

Vi kan forstå, at borgmesterkandidaten for Venstre går ind for, at vi kun skal have 1 hovedby i Mariagerfjord kommune – nemlig Hobro.

Den diskussion har været oppe før, hvor vi arbejdede for, at vi fik 4 hovedbyer og østkysten, nemlig Mariager, Arden Hadsund og Hobro samt Østkysten. Det lykkedes og har siden haft stor betydning for byudviklingen i de 4 byer og Østkysten.

Hvis der skal skabes vækst, nye byområder og investeringer så tager byrådet beslutningerne ud fra det, vi har vedtaget i kommuneplanen, og her har det stor betydning, hvad der er beskrevet for hver af de 4 hovedbyer i kommunens overordnede planer.

I Mariagerfjords kommuneplan fremgår bl.a: “Udgangspunktet for udvikling af Mariagerfjord Kommune er de fem udviklingsdynamoer Hobro, Hadsund, Mariager og Arden samt Østkysten. Hobro, Hadsund, Mariager og Arden er kommunens fire hovedbyer. De er en vigtig del af kommunens identitet og den overvejende del af bosætning og erhvervsudvikling vil ske her. Hovedbyerne indeholder et varieret udbud af detail- og udvalgsvarehandel, og der er en koncentration af offentlig service. Byerne fungerer dermed som leverandører af service til et stort opland. Østkysten med Øster Hurup og Als er den femte udviklingsdynamo ud over de fire hovedbyer.”

Vi anerkender, at Hobro har en særlig rolle i kommunen, men hvis borgmesterkandidaten og Venstre kun ønsker Hobro som hovedby og en yderligere centralisering, så er det en nedgradering af andre tre hovedbyer i dag: Hadsund, Mariager og Arden samt Østkysten. 

Heraf følger også mindre kommunal fokus på de tre andre hovedbyer med deraf følgende færre kommunale investeringer og mindre understøttelse af byerne. Dermed byerne også have sværere ved at være lokale udviklingsdynamoer for den øvrige del af kommunen.

Ønsker Venstres borgmesterkandidat og Venstre det?

Vi, gør ikke – vi vil kæmpe imod.

- Annonce -

2 KOMMENTARER

  1. Hej. Hvad skal vi med hele 4 Hovedbyer, det har vi ikke noget at bruge til, hvorfor har vi så ikke 10 Hovedbyer f.eks. Nej, 1 stk Hovedby og det er Hobro, men så kan jeg ud af annoncen se at hvis de 4 Hovedbyer bliver til 1, så vil de andre 3 byer miste indflydelse og opmærksomhed og der vil ikke blive puttet så meget investeringer i de byer, men hvad så med de byer der ikke er Hovedbyer i dag, der vil jo heller ikke blive invisteret, så meget som i hovedbyerne. Så mit synspunkt er at man kun skal have en Hovedby og det er Hobro Fremadrettet ellers sakker de byer der ikke er Hovedbyer i dag enormt meget bagefter de andre byer.

    • Hobro er ganske enkelt for lille til at være eneste hovedby i en kommune af Mariagerfjords størrelse. Det er kun knap 30% af kommunens indbyggere, der bor i Hobro. Hvis man gør Hobro til eneste hovedby, så ligger der jo i det, at man vil prioritere udvikling i Hobro på bekostning af resten af kommunen…altså nedprioritere udvikling hos over 70% af kommunens borgere. Samtidig er Hobro vokset mere end den geografiske placering kan klare. Trafikken i Hobro er allerede et problem, som det eneste sted i kommunen.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler