AF Jes Nørholm Havnøvej 15 9560 Hadsund
Uniformer i feedet, stilhed i hverdagen – Mariagerfjord har brug for en veterankoordinator
Den 24. september fyldes vores feeds af billeder fra “Uniform på jobbet-dagen”. Det er fortjent, for uniformen repræsenterer mod og fællesskab. Men tre uger tidligere – den 5. september, Veteranernes Flagdag – går ofte mere stille for sig i Mariagerfjord. Markeringer er gode, men de erstatter ikke den hverdagshjælp, veteraner og deres familier har brug for. Her mangler kommunen ét afgørende led: en *veterankoordinator*.
En veterankoordinator er ikke pynt, men praksis. Én tydelig indgang, der samler beskæftigelse, sundhed, social støtte, pårørendetilbud, foreninger og erhvervsliv. I dag må alt for mange veteraner gentage deres historie til nye sagsbehandlere, læger og jobkonsulenter – og falder mellem stolene. Koordinatoren fungerer som case manager, brobygger og døråbner: fra handleplan til praktik, fra behandling til fastholdelse i job, fra vilje i virksomhederne til konkret ansættelse.
Det gavner flere end veteranerne. *Forsvaret* får bedre overgange fra tjeneste til civilt liv, hvilket styrker rekruttering og fastholdelse. *Beredskabet* kan rekruttere frivillige og deltidsbrandfolk med dokumenterede krisekompetencer. *Erhvervslivet* i Hobro, Hadsund, Mariager og Arden samt oplandet, får adgang til medarbejdere med robusthed, ledelseserfaring og evne til at tage ansvar under pres. Og *kommunen* undgår dobbeltarbejde og dyre, brudte forløb, når én person holder sammen på indsatsen. Veteranen er ikke en “sag”, men en ressource – hvis vi organiserer os, så ressourcen kan bruges.
“Det koster.” Ja. En koordinator stilling og lidt drift er ikke gratis. Men det er dyrere at lade være: ét kollapset forløb, et tabt jobmatch eller en udbrændt pårørende sender regningen andetsteds i systemet. Løsningen er at forpligte koordinatoren på få, tydelige mål: X i job/uddannelse, Y i praktik, et netværk af “veteranvenlige” virksomheder med navngivne kontaktpersoner, Z rekrutteret til beredskabet – og årlig, offentlig rapportering på resultater og læring.
Samtidig skal vi gøre op med symboler uden substans. Lad *Flagdagen 5. september* være startskuddet til konkrete tilbud: åben rådgivning, jobmatch, pårørendeaftener. Brug *Uniform på jobbet-dagen 24. september* som rekrutteringsdag for virksomheder: skriv under på at blive “veteranvenlig arbejdsplads” med praktik, mentorordninger og aftaler om fastholdelse. Begge mærkedage bør være porte ind til helårsindsats – ikke slutpunkter.
Modargumenterne er kendte: “Opgaven ligger flere steder.” Netop derfor er koordinering nødvendig. “Vi markerer jo dagene.” Ja, men markeringer er midler, ikke mål. “Det er svært at finde veteranerne.” En koordinator gør det lettere – i samarbejde med foreninger, praktiserende læger, jobcenterfronten og lokale netværk.
Derfor en enkel opfordring: *Byrådet* bør afsætte midler og mandat til en veterankoordinator under Arbejdsmarked & Borgerservice med fast samarbejde til sundhed og beredskab – og en offentlig resultatkontrakt. *Virksomheder* bør melde sig som veteranvenlige arbejdspladser. *Foreninger* og frivillige bør bygge bro ind i fællesskaberne. Så kan vi næste år glæde os over både flotte billeder den 24. september og – vigtigere – kalendere fyldt med konkrete aftaler den 6. september.
Uniformen fortjener vores respekt. Veteranerne fortjener vores *konsekvens*. En veterankoordinator i Mariagerfjord er beslutningen, der gør forskellen mellem endnu et opslag – og et menneske, der faktisk kommer videre.
