ForsideMariagerfjordJess V. Laursen: Nordjyderne skal mærke sundhedsreformen i hverdagen

Jess V. Laursen: Nordjyderne skal mærke sundhedsreformen i hverdagen

- Annonce -

Af Jess V. Laursen, regionsrådsmedlem i Region Nordjylland (V) 
kandidat til “By & Regionsrådsvalget i november 

Nordjyderne skal mærke sundhedsreformen i hverdagen

Fra 1. januar 2027 træder en ny, stor sundhedsreform i kraft. Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om at styrke sundhedsvæsenet – og vigtigst af alt: at rykke det tættere på borgerne. Det er en reform, som skal mærkes helt ude i hverdagen. Også her i Nordjylland.

Sundhedstilbud tættere på – også i de små byer

Reformen betyder blandt andet, at der oprettes 17 lokale sundhedsråd på landsplan, heraf 2 sundhedsråd i Region Nordjylland, hvor kommuner og regioner samarbejder om at skabe stærkere, lokale løsninger. Vi får bedre mulighed for at målrette indsatserne i Nordjylland, hvor der er lange afstande, og hvor mange oplever, at det er svært at få en tid hos lægen – især uden for de store byer.

Med reformen bliver der uddannet og ansat flere praktiserende læger – 1.500 flere på landsplan – Region Nordjylland er ca 10 % af Danmarks befolkning, og samtidig styrkes det nære sundhedsvæsen med mobile sundhedsteam, der kan rykke ud til borgerne i eget hjem.

Mere tryghed for kronikere og sårbare

Et vigtigt element i reformen er de nye “kronikerpakker”. Har du en kronisk sygdom, får du fremover ret til en personlig behandlingsplan, der samler al nødvendig behandling ét sted. Det betyder mere overblik og bedre sammenhæng i dit forløb – og det er en klar forbedring for mange, som i dag føler sig sendt rundt i systemet.

Vi styrker også indsatsen over for sårbare borgere – bl.a. med døgnsygepleje og fast tilknyttede læger på botilbud.

En opgave vi skal løfte lokalt

Reformen giver os i regionerne og kommunerne et stort ansvar – og en stor mulighed. Det er nu, vi skal omsætte aftalen til konkret handling i Nordjylland. Vi skal sikre, at flere får adgang til sundhedstilbud tæt på hjemmet – hvad enten man bor i Hirtshals, Hurup, Hobro eller Hadsund.

Det kræver tæt samarbejde – og det kræver, at vi lytter til både borgere, medarbejdere og pårørende. Derfor håber jeg, at mange vil tage aktiv del i debatten: Hvad skal vi i Nordjylland prioritere? Hvor kan vi gøre det bedre?

For sundhedsvæsenet er ikke bare noget, vi har – det er noget, vi former sammen.

- Annonce -

1 KOMMENTAR

  1. Kære Jess
    Måske man også burde tage alarmcentralen op til revision – og i særdeleshed de sundhedsvisitatorer der sidder der og bestemmer hvilken hjælp folk skal have – og om de vil hjælpe. Vi har desværre set flere sager, hvor folk er blevet afvist – incl undertegnede trods det, der var hjælp behov. Jeg har prøvet at stå hjælpeløs med min ryg og fik et iskoldt svar fra den kvindelige visitator at det rykkede de ikke ud til. Uden så meget som at spørge ind til hvordan jeg havde det f. eks om jeg havde føleforstyrrelser i benene. Hvis ikke jeg havde haft en nær ven der straks rykkede ud og tog hånd om mig, ved jeg ikke hvad der kunne være sket. Personerne der sidder der, har et kæmpe ansvar og det er ikke alle, der kan leve op til det. Jeg vil mene det var en bedre ide at ansætte f. eks paramedicinere istedet for sygeplejersker. Paramedicinere der har kørt med anbulancen/paramedicinerbil har en anden og mere seriøs tilgang til det en f. eks sygeplejersker. Det føles voldsomt at blive afvist på den måde, når man har behov for hjælp. God valgkamp til dig Jess 😊

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler