ForsideMariagerfjordJess V. Laursen: Sammenhængskraft for fremtidens unge i Nordjylland

Jess V. Laursen: Sammenhængskraft for fremtidens unge i Nordjylland

- Annonce -

Sammenhængskraft for fremtidens unge i Nordjylland

AF Jess V. Laursen (V) Regionsrådet i Nordjylland

Jeg har deltaget i Nordjysk Ungekonference 2024, og har gjort mig mange tanker om de unge der endnu ikke har fået “fat” i vores fælles arbejdsliv.

Tema var: En plads i livet

Kommunerne og Region Nordjylland står over for store udfordringer med fremtidens unge generationer. Hvordan sikrer vi, at de unge får en plads i livet – i uddannelse, på arbejdsmarkedet og i meningsfulde fællesskaber?. Vi har en stor ungegeneration som mangler opbakning og arbejdspladser.

Uddannelse som fundament

  • Uddannelse er afgørende for fremtidens Danmark, men der er behov for reformer og nye tiltag.
  • Skal vi udvide skolegangen til 12 år som en del af den nye uddannelsesreform?
  • IPS (Individual Placement and Support) – allerede i brug i Aalborg – kan være en vej til at koble jobcentre og psykiatrien mere effektivt.

Bedre sammenhæng mellem by og land

  • vores offentlige kollektive Transport bør udbygges for at sikre en bedre sammenhæng mellem by og land, så uddannelse og arbejde bliver lettere tilgængeligt for alle.

Fokus på praktik og fleksibilitet

  • Praktikmuligheder og et mere fleksibelt arbejdsmarked skal styrkes for at gøre overgangen fra uddannelse til arbejde lettere.
  • Der er særligt brug for flere faglærte og håndværkere i Danmark.

Hjælp til de unge i “need”-gruppen “de unge udsatte”

  • Unge i udsatte grupper skal opgraderes og støttes for at blive en del af arbejdsmarkedet.
  • Ufaglærte unge skal have målrettet hjælp, da arbejdsmarkedet stadig har brug for deres bidrag.

Fællesskaber og samarbejde

  • Meningsfulde fællesskaber, både i foreningslivet og på arbejdspladsen, kan give de unge retning og motivation.
  • Samarbejde mellem skoler og virksomheder er en nøglefaktor for at sikre fremtidens arbejdsstyrke og håndtere manglen på faglært arbejdskraft.

Nordjysk Ungekonference 2024 samlede kommunerne som er beslutningstagere, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og unge for at finde løsninger, der sikrer, at alle får en plads i livet og bidrager til fremtidens Danmark.

Et godt samarbejde på tværs af kommuner i Nordjylland må være et “must” og her kan vi alle give en hånd med, men spørgsmålet kan jo være om vores arbejdspladser er flexible nok til denne generation af unge der har problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet, – har du nogle gode råd som kan løsne op for denne “lidt” store gruppe af unge der mangler arbejdsplads?.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

2 KOMMENTARER

  1. Rigtig mange børn og unge af i dag har trivselsproblemer. Mange unge dropper ud af uddannelsen inden den er slut. Mange er rodløse og føler ikke de “hører til”. Så kan man være et let offer for at komme i forkert selskab og så er der ikke langt til alkohol, stoffer og dermed kriminalitet og så er løbebanen kridtet af. Ungdommen i dag går med næsen i deres mobil og får næsten “abstinenser’ hvis ikke de er på sociale medier hver dag. De finder venner og går på date på nettet, men i virkeligheden ved de ofte tit ikke, hvem de chatter med. På nettet kan alle skjule sig og udgive sig for noget de ikke er. Medierne har stor magt og mange unge identificerer sig med det, de ser og tror det er det eneste rigtige og får en selvværdskrise, hvis de ikke kan leve op til det. Anders Aggers “Syg ungdom,” er jo et tydeligt eksempel på, hvor galt det kan gå. Det var hjerteskærende at se. Ofte sad man med en klump i halsen og havde et brændende ønske om at række armene igennem skærmen og give de unge et knus og forsikre dem om, at de var værdige mennesker og alt nok skulle gå. I min optik handler det tit og ofte om manglende dannelse og kultur hjemmefra. Hvis man lærer dannelse, kultur og får nogle regler at leve efter hjemmefra giver det een en tryghed, som man kan leve efter og dermed en tryg og solid grundsten I livet. Selvom man kommer ud for modgang og sorger – og det gør vi alle – så vil man altid blive stående, fordi man har nogle holdbare værdier bag sig. Det man skal bygge et solidt og trygt liv op omkring, skal man lære hjemmefra. Det er det, man skal have med sig ud i livet. Børn i dag har ikke det nære og tætte forhold til sine forældre, som min generation havde. I dag bliver børn passet af samfundet og går fra den ene pædagog til den anden, fra den ene institution til den anden. Men det er sådan vores samfundsstruktur er bygget op og det vil ubetinget. give problemer. Jeg tror man må overveje, hvor man vil lægge sine værdier. Penge, karriere, prestige.- eller sine børns velfærd og trivsel og opvækst. Det drejer sig I bund og grund om at tage fat om problemerne, fra det rette sted.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

Vinder 3. søndag i advent

- Annonce -

Seneste artikler