Kære politikere i Mariagerfjord Kommune: Mindre faglighed? Hvad betyder 2%? Hvad mener du er tilpas?
AF Anne Gitte G. Nielsen. Fællestillidsrepræsentant for pædagoger og klubmedarbejdere ansat i dagtilbud, skole, PPR og Mariagerfjord ungdomskole på BUPL’s område.
I er i gang med at tage stilling til budget 25-28. Inden jeres beslutning vil jeg hejse flaget for at bevare eller øge pædagogandelen i dagtilbud. Mit indlæg handler om faglighed. Er 2% besparelse på pædagogandelen i dagtilbud meget? Hvordan og hvornår kan I se effekten af en sådan procentandel? Hvor meget faglighed er tilpas?
Kan børn være tilpas med færre faguddannede voksne, der støtter, guider og vejleder dem sammen og hver for sig ind i fællesskaber? Børn, der gerne skal blive til livsduelige unge og voksne mennesker, der byder ind i samfundet!
Kan pædagoger være tilpas med færre uddannede pædagogkolleger at sparre med i det daglige pædagogiske arbejde, hvor der arbejdes med temaer såsom trivsel, udvikling, sundhed, omsorg, fællesskab, sprog og kultur?
Kan pædagoger være tilpas med at belastningen og opgaver øges og placeres på færre uddannede pædagoger, så arbejdsmiljøet udfordres?
Kan pædagoger være tilpas med at blive nødt til at gå på kompromis med deres faglighed – altså at sætte deres faglige dømmekraft ude af spil?
Jeg vil ikke mene det. Nej jeg vil faktisk på det kraftigste opfordre til at bevare og øge den pædagogiske faglighed med uddannede pædagoger. Det vil være tilpas!
Det, der kendetegner den pædagogiske faglighed er, at kunne udvælge metoder og tilgange, der konstant hjælper og støtter det enkelte barn eller børnegruppe. Netop faglighed – særligt evnen til perspektivskifte, taler Dorthe Birkmose om og også, da hun var i mariagerfjord kommune til en temadag for tillidsvalgte og ledere på tværs i organisationen. Her talte Dorthe ud fra hendes seneste bog ”Mennesket er motiveret”.
At kigge på barnet, se hvor det er og så tilpasse sig selv og pædagogikken efter det. Det har Lene S.K. Smidt m.fl. undersøgt i forskningsprojektet ””Familiepædagogen” – som trivsels- og forebyggelsesaktør” og det formuleres sådan her; “Pædagoger arbejder med afdramatisering af rimelig komplekse livsvilkår og situationer. Lytningen er første step udover iagttagelsen. De lytter til mimik, stemninger og sociale situationer for at vurdere, hvad…barnet har behov for”. Christian Aabro taler om, at pædagoger har et højt pædagogisk ansvar! Hvis det sættes over styr, så kan pædagoger komme i en tilstand af moralsk stress. Begrebet beskrives af bl.a. Pernille Steen Pedersen og opleves som værende intrapersonelle konflikter med tanker om skyld, skam, tvivl og ikke mindst modsatrettede følelser. Dorthe Birkmose fortæller, at moralsk stress forebygges ved at skabe et ”organisatorisk slack” på 30%. Det referer til den plads, der bør være til alt det uforudsete, det råderum til arbejdsro, at skabe udviklende mikro-øjeblikke og for at forhindre knaphed. Ja så pædagoger netop kan gøre brug af deres faglighed!
3-2-1…Så kære politikere…”Hvad vurderer I, er tilpas?”
