ForsideMariagerfjordKan Årsberetning 2022 for Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune godkendes

Kan Årsberetning 2022 for Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune godkendes

- Annonce -

Kan Årsberetning 2022 for Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune godkendes ?

Udvalget for Sundhed og Omsorg i Mariagerfjord Kommune holder møde den 30. januar 2023, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Årsberetning 2022 for Seniorrådet

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Omsorg indstiller til Byrådet:
1. At årsberetning for Seniorrådet 2022 godkendes.

Sagsfremstilling

I Seniorrådetsårsberetning for 2022 er rådets arbejde i løbet af året nærmere beskrevet. Årsberetningen bringes her på Mariagerfjordposten.dk i sin fulde længde:

Årsberetning 2022 for Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune

Seniorrådet har holdt 12 møder i 2022, heraf et budgetorienteringsmøde sammen med handicaprådet. Herudover har seniorrådets medlemmer deltaget i møder i plejecentrenes beboer- pårørenderåd, Ældrepolitisk konference i Nyborg Strand, kursus afholdt af Danske Ældreråd samt møde i Regionsældrerådet.

I 2021 var der valg til Seniorrådet. Det nye seniorråd består af 7 genvalgte fra det tidligere seniorråd samt 4 nyvalgte. Som en start på året gennemgik vi derfor vedtægter og forretningsorden for Seniorrådet, så alle kunne være enige om de fælles regler. Seniorrådet har det meste af året arbejdet for bedre synlighed.

Som en selvfølgelighed mente vi, at vi som tidligere skulle være repræsenteret på kommunens hjemmeside med billeder og kontaktoplysninger på de enkelte seniorrådsmedlemmer.

Desværre var hverken kommunens administrative ledelse eller borgmesteren enige med os i den antagelse, så da billederne af det ”gamle” seniorråd blev fjernet fra kommunens hjemmeside i april måned, blev de desværre ikke erstattet med billeder af det nyvalgte seniorråd, og trods diverse klager fra seniorrådets side, måtte vi til sidst acceptere den for os uforståelige beslutning, og i stedet investere i egen hjemmeside, som kommunen så dog har accepteret at linke til.

Vi håber, at kommunens borgere vil søge oplysning om seniorrådet på hjemmesiden www.seniormariagerfjord.dk, hvor man kan finde de oplysninger, som tidligere var tilgængelige på kommunens hjemmeside.

Udover hjemmesiden har vi fået udarbejdet en ny flyer, som fortæller om rådets medlemmer og arbejde. Flyeren er tilgængelig på hjemmesiden og tænkes uddelt i alle relevante sammenhænge.

Et andet tiltag for synligheden har været omtale på Fjordavisen.nu. Avisen har løbende velvilligt bragt omtale af de enkelte seniorrådsmedlemmer. Vi opfordrer endvidere kommunens borgere til at abonnere på seniorrådets dagsordner og referater.

For at få større viden om de områder, seniorrådet arbejder med, har vi i årets løb haft besøg af diverse fagpersoner, som har fortalt om deres områder.

Vi har bl.a. haft besøg af lederen for afdelingen Myndighed og Visitation Hanne Ejlertsen, formanden for udvalget for Sundhed og Omsorg Jan Andersen, afdelingsleder for plejecentre Anette Eriksen, borgerrådgiver Diana Allas Opperby Christensen, ungdomsskoleinspektør Lars Otte Koefoed om unges praktik i ældreplejen, aktivitetskoordinator for genoptræning Anne Sørig Brink-Jensen og sidst, men ikke mindst, direktør Søren Aalund, som orienterede om håndteringen af demografiske udfordringer på ældreområdet i Mariagerfjord kommune.

I årets løb har seniorrådet besøgt hjælpemiddeldepotet på Tempovej i Hadsund, Bernadottegården i Hadsund, De Gamles Gård i Assens, Plejecenter Myhlenbergparken i Arden og det ny regionssygehus i Aalborg.

Seniorrådet er i løbet af 2022 blevet ”digitaliseret”, således at kommunikation med den kommunale forvaltning fremover foregår elektronisk. Derfor er alle seniorrådsmedlemmer blevet udstyret med en IPad og en kommunal e-mailadresse.

Digitaliseringen har desværre ikke medført, at vi kan blive serviceret af kommunens IT-afdeling. Det har derfor været nødvendigt at indgå aftale med en privat ITsupporter. Orienteringsmøde for kommende pensionister blev afviklet den 16. maj i Hobro Idrætscenter med deltagelse af 70 personer.

Seniorrådets ældrekonference blev afviklet den 21. september i Hobro Idrætscenter under temaet ”Livet skal leves – hele livet” med indlæg fra bl.a. OK-fondens formand Paul Erik Marzellino Weidemann og seniorkonsulent og aldringsforsker dr.med. Henning Kirk. Her deltog mere end 100 personer.

Rådet har haft samarbejde med Byrådet og de enkelte fagudvalg i tilfælde, hvor sager, som lovgivningen kræver det, har været til høring i Seniorrådet. Det har heldigvis ikke været nødvendigt at gennemføre besparelser på Ældreområdet i indeværende år, hvorfor vi ikke har haft indsigelser til budgettet for de kommende år, dog har vi afgivet høringssvar omkring omlægningen af tildelingsbeløbet, som fremover skal følge borgeren i stedet for pladsen på plejecentret.

Vi har henledt opmærksomheden på, at det er vigtigt, at systemet ikke bliver så indviklet at administrere, at man flytter hænder i plejen over til administration. Vi har ligeledes henstillet til, at systemet hverken må gå ud over praksis omkring kontaktpersoner eller overholdelse af kvalitetsstandarderne.

Seniorrådet følger fortsat de puljer, som er tilført Mariagerfjord kommune – det drejer sig om ældremilliarden, værdighedsmidlerne og tilskud til bedre bemanding på plejecentrene. Seniorrådet er af den opfattelse, at disse midler også fremover skal bruges på ældreområdet, også efter at pengene er lagt over i bloktilskudsordningen.

Seniorrådet er tilsluttet/medlem af Dansk Ældreråd i Danmark, og har deltaget i deres konferencer på Nyborg Strand og i Odense. Danske Ældreråd har i 2022 vedtaget nye vedtægter, således at medlemmerne af bestyrelsen fra de enkelte regioner vælges forskudt, hvilket igen medfører, at hele bestyrelsen ikke kan blive udskiftet på en gang.

Der er en rigtig god stemning i Seniorrådet, hvor alle påtager sig opgaven med at arbejde for alle +60 årige i Mariagerfjord Kommune. Her følger en liste over nogle af de øvrige emner, der også har været behandlet på Seniorrådets dagsorden i 2022

 Årsberetning 2021

 Sekretærbistand

 Orientering til pressen

 Aktivitetscenter ØST

 Økonomi

 Foreningers brug af lokaler i MFK

 Drøftelse af ny ældrelov

 Økonomi kommunale plejehjem/friplejehjem

 Orientering om tildeling af §18 midler

 Orientering om tildeling af §79 midler

 Tilsyn på ældreområdet

 Drøftelse af fremtidig organisering af beboer/pårørenderåd

 Borgerrådgivers årsberetning 2021

 Genstart af kompetenceudviklingsforløb – pårørendeuniverset.

 Værdighedspolitik 2022 – 2025

 Forslag til Værdighedspolitik 2022 – 2025

 Pedeltimer på plejecentre

 Godkendelse af mødekalender for 2023

Jens-Peter Ellefsen Formand for Seniorrådet

LÆS OGSÅ: Apoteket Fyrkat har fra 1. januar 2023 apoteksvagten i Hobro

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet