KLUMME: Stop med at købe jord med spagnum, bare stop!
AF Gitte Holm, Holms Biotop, Monstrup
Når man googler spagnum skal man så langt ned i resultaterne som på den anden side af månen for at få resultaterne om selve planten spagnum kommer frem. Allerførst kommer tilbuddene, mængderabatterne og forhandlerne. Så kommer forklaringerne på, hvorfor spagnum er godt for haven, potteplanterne og din pengepung. Men her skal du læse om klimaeffekten, de andre arter i spagnum og højmoserne, og hvorfor du skal stoppe med at købe jord, som indeholder spagnum.
Spagnum er egentlig en tørvemos, som typisk vokser i højmoser. Og vokser er måske så meget sagt, for den vokser kun 1 mm om året. Tørvemoserne skaber et meget surt miljø, og derfor er der kun helt særlige arter af andre planter, som kan vokse her. Soldug er nok den mest kendte art. Soldug er kødædende, insekter sætter sig på blomsten og hænger fast i en slim, og nu fordøjer planten insektet ved hjælp af enzymer. Soldug kan kun vokse i de ekstremt næringsfattige højmoser.
Når man høster spagnum i højmoserne frigives CO2, og det er til stor skade for vores klima. Hver gang du køber en plantesæk med 5 kg spagnumjord, så har du været med til at udlede lige så meget CO2, som når du har kørt 40 km i din bil, sagt på en anden måde – for hvert kg spagnum du køber, udleder du 1,5 kg CO2. Og nej, det hjælper ikke, at det ikke er spagnum fra danske højmoser. En højmose binder CO2 og rummer unikke arter, uanset om den ligger i Letland eller Danmark.
Men hvad er så alternativerne?
Husk på at du som forbruger kan være med til at skabe en efterspørgsels på spagnumfri jord. Hvis du endda ikke vil købe jord i sække, hvis der er spagnum i, så er du med til at gøre noget for klimaet, og er vi nok, som gør det, så vil udbuddet af spagnumfri jord have fremgang og kunne betale sig at producere. Google spagnumfri jord, det findes derude.
På Holms Biotop har vi besluttet at intet organisk materiale må forlade biotopet. Alle husstande i Mariagerfjord Kommune kan helt gratis hente en kompostbeholder på genbrugspladserne. De er mus og rotte sikrede. Heri lægger man alt køkkenaffald, såsom kartoffelskrælling, kaffegrums og visnede blade for stueplanterne. Kartoffeltoppe og rabarberblade fylder også godt. Saml gerne græsset op, når du slår græsplæne. En spandfuld hestemøg fra en mark vil sætte gang i komposteringsprocessen. Nu får du den allerbedste kompost til at sprede i køkkenhaven, lægge ved roserne eller i potteplanterne.
Næste gang du besøger Holms Biotop, så tag en spænd med. Så fylder vi den med æselpærer, som du kan lægge i din egen kompostbeholder.
