ForsideHobroKom på safari hos succesfuld vækstvirksomhed i Hobro

Kom på safari hos succesfuld vækstvirksomhed i Hobro

- Annonce -

Kom på safari hos succesfuld vækstvirksomhed i Hobro

HOBRO/MARIAGERFJORD: Virksomheden Powercon A/S er for nylig rykket ind i topmoderne lokaler på Jyllandsvej 21 i Hobro. I den anledning inviterer Mariagerfjord Erhverv sine medlemsvirksomheder på en spændende safari i virksomheden.

Powercon A/S producerer blandt andet omformere til vindmøller, men deres største vækstområder er landstrømsanlæg, der forsyner skibe med energi, når de ligger i havn. Så kan de slukke de forurenende dieselmotorer. De leverer allerede til store havne som Hamburg, Barcelona, Oslo og Miami.

Powercon A/S’ nye domicil i Hobro omfatter 2450 kvadratmeter i tre etager til administrationen og 3655 kvadratmeter fordelt på to store haller til produktion og lager. De har også købt nabogrundene, så det er muligt senere at udvide. 

– Powercon er en af Mariagerfjord kommunes succesfulde virksomheder, der har været på en enestående vækstrejse, som man ved dette besøg kan få et unikt indblik i. Samtidig vil de vise de nye, flotte rammer og fortælle om deres fremtidsplaner, herunder deres store engagement i bæredygtig udvikling, fortæller Henrik Hansen, erhvervskonsulent hos Mariagerfjord Erhverv.

I tillæg til fortællingen om Powercon A/S vil arrangementet også byde på et indlæg om finansieringsmuligheder til eksporterende virksomheder. Det vil blive fortalt af Jesper Rasmussen Skjøttgaard og Christian Tanbæk fra EIFO, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig finansiering.

– Vores virksomhedssafarier er altid populære, så vi glæder os til at byde vores medlemsvirksomheder velkommen til en eftermiddag hos Powercon, hvor der traditionen tro også vil være mulighed for at netværke med andre virksomheder, lyder det fra Henrik Hansen. 

Arrangementet finder sted tirsdag den 24. september med følgende program: 

Kl. 16.30 Velkomst ved Mariagerfjord Erhverv

Kl. 16.35 Velkomst og præsentation af Powercon og historie v/Peter C. Knudsen

Kl. 16.45 Rundvisning på Powercon

Kl. 17.45 Finansieringsmuligheder til eksporterende virksomheder v/ Jesper Rasmussen Skjøttgaard og Christian Tanbæk fra EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond).

Kl. 18.00-18.30 Netværk 

Tilmelding kan ske via: https://mfer.nemtilmeld.dk/165/

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler