ForsideHobroKom til debatmøde: Hvad betyder den grønne trepart for vores lokalområde?

Kom til debatmøde: Hvad betyder den grønne trepart for vores lokalområde?

- Annonce -

Kom til debatmøde: Hvad betyder den grønne trepart for vores lokalområde?

Torsdag d. 16. januar kl. 19.00 inviteres alle til debatmøde i Valsgård Kultur- og Forsamlingshus, hvor temaet er den store grønne treparts-aftale. 

Aftalen blev kaldt for historisk, da repræsentanter for landbruget, industrien og naturen samlede sig om en forståelse for, hvordan danmarkskortet skal se ud i fremtiden.

Men hvad betyder aftalen for vores lokalområde? Hvilken betydning kan den få for borgere, erhvervsliv og kommunale projekter i Mariagerfjord Kommune?

Stærkt panel og fagligt oplæg
Aftenen indledes med et fagligt oplæg af Lars Højmark, fagchef i Mariagerfjord Kommune, som vil forklare, hvad aftalen kan betyde for vores kommune.

Derefter overtager debatten, hvor to erfarne folketingspolitikere står klar til at svare på spørgsmål og udveksle synspunkter. Panelet består af Per Husted (Socialdemokratiet) og Kim Edberg Andersen (Danmarksdemokraterne), som vil komme med deres respektive vinkler på, hvordan Grøn Trepart kan forme fremtidens Danmark – og ikke mindst vores lokalområde.

Debatten ledes af Jesper Mikkelsen, byrådsmedlem for Venstre og formand for Udvalget for Klima og Landdistrikter.

Alle er velkomne

Alle er velkomne og arrangementet er gratis. Tilmelding er ikke nødvendigt, men så arrangørerne ved, hvor mange stole de skal sætte frem, må tilmelding meget gerne ske her: Debatmøde om Grøn Trepart | Facebook

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler