Kultur i børnehøjde: det regner med sjov i Arden
Så er der igen sang, leg og bevægelse på programmet, når Mariagerfjord Bibliotekerne i samarbejde med Kulturhusforeningen i Arden byder på kultur for de mindste.
Lørdag den 8. februar får Kulturhuset i Arden besøg af Skralle og Tulle, som inviterer til sang og leg med fokus på naturen omkring os. Med deres magiske kuffert rejser deltagerne gennem al slags vejr og støder på dyr til lands, til vands og i luften. Børn og voksne inviteres med i aktiviteter, der underbygger fortællingen.
Du kan finde mere information om arrangementet og købe billetter på Mariagerfjord Bibliotekernes hjemmeside (mfbib.dk). Det koster 25 kroner per billet.
Arrangementet er lavet i samarbejde mellem Mariagerfjord Bibliotekerne og Kulturhusforeningen i Arden.