Kultur i børnehøjde: leg og sang i Arden
Tag dit barn eller barnebarn med, når Danmarks mest erfarne børneentertainer, Michael Back, besøger Kulturhuset i Arden.
Med mere end 30 år og over 4400 arrangementer for børn og barnlige sjæle på CV’et, har Michael Back masser erfaring med sjov og leg. Lørdag den 18. januar klokken 10 kan du komme og lege med, når der pyntes op til en rigtig børnefest i Kulturhuset i Arden. Det bliver en unik oplevelse for både børn og voksne.
Billetter kan købes på mfbib.dk og koster 25 kroner per styk.
Arrangementet er lavet i samarbejde mellem Mariagerfjord Bibliotekerne og Kulturhusforeningen i Arden.