Kulturtallerken med kongehusekspert
En suveræn dronning har abdiceret efter 52 år på tronen – og et nyt kongepar skal tage over og åbne nye kapitler for en institution, der rækker mere end 1000 år tilbage. Mød kongehusekspert Thomas Larsen til Kulturtallerken tirsdag d. 23. april kl. 18 i Kulturhuset i Arden.
Der gik et sus igennem mange danske stuer nytårsaften sidste år lidt over klokken 18 da Dronning Margrethe fortalte om sin beslutning om at videregive tronen til sin søn, og det er bla, denne beslutning publikum for mulighed for at høre mere om til aftenens Kulturtallerken i Kulturhuset i Arden. Her kan du høre kongehusekspert Thomas Larsen fortælle om dronning Margrethes tid som regenten, et helt land lærte at holde af og respektere dybt, og høre ham fortælle om baggrunden for den overraskende, men kloge abdikation, som dronningen har gennemført.
Og så får publikum også mulighed for at komme lidt tættere på det nye tæt sammensvejsede team, som fremover skal stå i spidsen for Kongehuset, og som skal løfte den monumentale opgave, som består i at repræsentere landet udadtil og samle det indadtil. For det er i sin essens dén opgave, som venter det nye kongepar, Kong Frederik og Dronning Mary.
Thomas Larsen har i årenes løb interviewet medlemmerne af den kongelige familie, og har skrevet flere roste bøger om dronning Margrethe og Kongehuset, herunder De dybeste rødder samt Monark og Menneske. Derudover er han en meget anvendt ekspert i radio og tv, når der zoomes ind på kongefamilien og kongehuset.
Kom og vær med
Billetter til denne spændende og hyggelige aften koster 150 kr. og inkluderer spisning og kan købes på bibliotekets hjemmeside: www.mariagerfjordbibliotekerne.dk, www.lof.dk/mariagerfjord-rebild og www.kulturhusetiarden.dk, hvor du også kan holde øje med kommende Kulturtallerkner.
Kulturtallerken er et samarbejde mellem mariagerfjord Bibliotekerne, Kulturhusforeningen i Arden, Ældresagen Arden, Blå Kors Rold Skov, Det Blå Værested, LOF Mariagerfjord-Rebild og Røde Kors Arden.