Af Jan Schwartz, Jens Erik Bechs Vej, 9560 Hadsund
Et skulderklap til hjemmeplejen i Mariagerfjord – kompetent og omsorgsfuld hjælp
Lørdag d. 16 august havde vi her i bebyggelsen Sundhuset/Jens Erik Bechs Vej i Hadsund en episode, hvor en af vores ældre beboere var udsat for en alvorlig ulykke i eget hjem. Vi kunne desværre ikke få adgang til lejligheden, men fik ringet til hjemmeplejen, som ankom inden for få minutter og ved selvsyn kunne konstatere ulykkens omfang. Hun fik hurtigt ringet 112, og indtil ambulancen ankom, gjorde hjemmeplejen alt, hvad hun kunne, for at hjælpe den ulykkesramte beboer, så redningsfolkene kunne tage over.
Beboeren blev kørt på hospitalet, og imens gjorde hjemmeplejen boligen ren i lejligheden efter ulykken. Herfra skal lyde en kæmpe ros og tak til den unge hjemmehjælper, som havde vagten lørdag formiddag d. 16. august. En dygtig og kompetent medarbejder, som fortjener et ordentligt skulderklap.
Lad os glæde os over, at vi her i kommunen har en sådan velfungerende hjemmepleje.



De fortjener altid et skulderklap – de personer som er ansat til at varetage, og drage omsorg for dem som er blevet ældre – men måske alt for sjældent bliver nævnt – så godt gået til alt hjemmehjælp i Mariager Fjord kommune I fortjener skulderklappet – også godt at du Jan Schwartz nævner det for alle vi andre.