Læserbrev: Mindretalsdemokrati og ministerens ansvarsfraskrivelse
Af Søren Errebo Skørpingvej 20b Astrup 9510 Arden
I kølvandet på regeringens beslutning om at placere 24 af 26 nye energiparker i Jylland, står det klart, at vi i Danmark bevæger os mod en form for mindretalsdemokrati, hvor flertallets ønsker ser ud til at tilsidesætte rettighederne og behovene hos beboerne i landdistrikterne. Energiparkerne, som skal fremme Danmarks grønne omstilling, er utvivlsomt vigtige, men måden de implementeres på, er problematisk.
Landdistriktsminister Morten Dahlin fraskriver sig ansvar ved at pege på, at beslutningen om energiparkernes placering er baseret på kommunale ønsker. Dette er en uacceptabel ansvarsundvigelse. Når regeringen står bag den endelige godkendelse af disse store projekter, kan den ikke samtidig løfte hænderne og sige, at det hele ligger på lokalt plan. Det er en fordrejning af det demokratiske ansvar, som ministeren er forpligtet til at tage.
At flere lokalsamfund føler sig overkørt, som vi har set i sager som Megaton-projektet, er et klart tegn på, at beslutningsprocessen ikke fungerer. Der er et misforhold mellem beslutningstagere og de borgere, som i sidste ende må leve med konsekvenserne. Det burde ikke være acceptabelt i et demokrati, at en lille gruppe i kommunale byråd kan overrule ønskerne fra den brede befolkning. Dette efterlader beboere i en position, hvor deres stemmer og levestandard ignoreres, og deres livskvalitet bliver kompromitteret af gigantiske energiprojekter.
Ministeren påstår, at energiparkernes placering er baseret på ønsker fra jyske kommuner, og at det demokratiske system dermed er intakt. Men når konsekvenserne af disse projekter er så omfattende og påvirker livsgrundlaget for mange mennesker, er det ikke tilstrækkeligt blot at pege på lokale beslutningstagere. Regeringen har et større ansvar for at sikre, at landdistrikterne ikke bliver den store taber i det grønne kapløb. Dette indebærer at tage ansvar og træffe mere nuancerede og retfærdige beslutninger, som også tager hensyn til de menneskelige og miljømæssige konsekvenser.
Det er på tide, at vi genovervejer, hvordan vi balancerer nationale mål med lokal levevis. Hvis vi fortsætter denne kurs, risikerer vi, at landdistrikterne affolkes, ikke på grund af mangel på arbejdspladser, men fordi de bliver forvandlet til solcellemarker og vindmøllefarme uden hensyn til de mennesker, der bor der. Det er ikke grøn omstilling – det er en social og demokratisk skævvridning.
