ForsideHobroLastbilbrand lukkede motorvej ved Hobro – elektronikaffald og lithiumbatterier var svære at...

Lastbilbrand lukkede motorvej ved Hobro – elektronikaffald og lithiumbatterier var svære at slukke

- Annonce -

Lastbilbrand lukkede motorvej ved Hobro – elektronikaffald og lithiumbatterier var svære at slukke

Onsdag formiddag udbrød der brand i en sættevogn på Nordjyske Motorvej mellem afkørsel 37 og 38 i sydgående retning. Lastbilen stod i nødsporet, da flammerne brød ud, og kort efter blev motorvejen spærret på grund af kraftig røgudvikling.

Station Hobro rykkede hurtigt ud, og Nordjyllands Beredskab kunne senere oplyse, at det var elektronikaffald – herunder lithiumbatterier – i lastbilen, der brød i brand.

“De batterier viste sig meget vanskelige at slukke, hvilket forlængede vores arbejde på stedet,” lyder det i en opdatering fra beredskabet.

Omkring kl. 14 blev slukningsarbejdet afsluttet, og området overdraget til Vejdirektoratet, som nu står for bjergningen af sættevognen.

Indsatsen har krævet omfattende beredskab og medført lange trafikale gener. Beredskabet takker for tålmodigheden og minder om det vigtige budskab: Gør plads til udrykningskøretøjerne.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler